Czech Airlines sikret overlevelse

Af Kenneth Karskov
Jeg kan se, at der i statistikken optræder en række søgninger på ordene ‘Czech Airlines konkurs’. Det er ikke usædvanligt, for der er også en lang række søgninger på ‘Air France konkurs, ‘Air Berlin konkurs’ og ‘Iberia konkurs’. Fælles for de selskaber er da også, at de alle har eller har haft store underskud, og ovenpå en række konkurser – bl.a. Sterling, Spanair og Malev – så er det ikke underligt, at mange folk lige kigger sig ekstra godt for, inden de booker flybilletten (må jeg i øvrigt anbefale denne artikel, hvis du vil vide hvordan du sikrer dig mod konkurs, når du bestiller billige flybilletter på nettet).

Solgt til Korean Air

[caption id="attachment_3631" align="alignright" width="300" caption="Korean Air køber 44% af Czech Airlines "][/caption] Czech Airlines har da også haft nogle magre økonomiske år, og den tjekkiske stat har længe ledt efter en køber til flyselskabet. I dag er det endelig lykkedes og den formelle aftale om salg af 44% af Czech Airlines til Korean Air er underskrevet. Korean Air flyver i forvejen direkte fra Seoul til Prag, og Czech Airlines åbner senere på året selv en rute fra Tjekkiet til Sydkorea. Samtidig er Czech Airlines og Korean Air allerede i samme alliance – Skyteam – sammen med bl.a. Air France, KLM og Delta, og sidst, men ikke mindst, er der tætte bånd mellem bl.a. tjekkisk og sydkoreansk bilindustri.

Sikret overlevelse

Dermed er konstallationen Czech Airlines og Korean Air nødvendigvis ikke helt så skævt et match, som det kunne se ud til ved første øjekast. Korean Air får en fod indenfor Europa, og kan sende folk fra Seoul og videre til hele Europa med Czech Airlines rutenet. Czech Airlines får en professionel partner, der kan styre selskabet ud af krisen, og som kan bidrage med en masse know-how. Summa summarum: Czech Airlines sikret overlevelse, og det hæderkronede tjekkiske flyselskab kan fortsætte sin 90 år lange historie.


Posted

in

by