RSS

BREAKING NEWS

Her er verdens 10 bedste flyselskaber i 2018

Af Kenneth Karskov // Singapore Airlines er verdens bedste flyselskab anno 2018. Flyselskabet topper en liste af 100 selskaber, som analysefirmaet Skytrax har udarbejdet på baggrund af feedback fra 19 millioner rejsende over en 10 måneders periode. Denne l…

Endnu mere Turkish Airlines fra København

Af Kenneth Karskov // Turkish Airlines er et selskab, der ofte glider under radaren i Københavns Lufthavn, hvor det er selskaber som Qatar Airways, Emirates, Norwegian og SAS, der ofte stjæler overskrifterne. Det tyrkiske flyselskab udvider dog hele tiden …

Se billederne: Her er den nye Airbus A220

Af Kenneth Karskov // Airbus har navngivet flyfabrikkens seneste skud på stammen. Det nyeste medlem af Airbus familien kommer til at hedde... tadaa... Airbus A220. Der er tale om et passagerfly med plads til mellem 100 og 160 passagerer, og dermed kommer A…

  • 1
  • 2
  • 3

Klar til afgang: SAS Go og SAS Plus

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

På søndag har SAS præmiere på deres nye servicekoncepter indenfor Europa: SAS Go og SAS Plus. De to nye klasser erstatter Business Class, Economy Extra og Economy Class på SAS flyene.

Ifølge SAS er skiftet “en offensiv satsning mod at skabe Europas mest moderne rejseoplevelse”. Selskabet fortæller, at det nye servicekoncept er udarbejdet i tæt dialog med både kunder og medarbejdere, med mange forslagene fra internetforummet My SAS Idea.

Ny navne for servicen ombord

“De serviceklasser, som blev skabt for 30 år siden, afspejler ikke de behov, vi ser dag. Rejsende efterspørger tidseffektivitet og attraktive priser uden skjulte udgifter, og med SAS Go og SAS Plus møder vi begge disse behov”, forklarer koncernchef Richard Gustafson, SAS, i en pressemeddelelse.

SAS CEO Richard Gustafson

SAS chefen Richard Gustafson

Så langt, så godt – omend Richard Gustafson nok ikke har helt styr på fakta, hvis han mener at Economy Extra som serviceklasse har 30 år på bagen. Det er ikke tilfældet, og og da slet ikke på europæiske flyvninger, men lad det ligge.

For der er nogle overordnede interessante ting i SAS’s tanker om fremtidens europæiske flyvninger, og det var på tide at SAS fik taget livet af Business Class indenfor Europa. Selskabet lader luksusklassen overleve på de lange oversøiske flyvninger, men indenfor Europa er det slut med Business Class.

30% billigere

MEN… når de så erstatter Economy Extra – som forretningskunderne er glade for og som giver selskabet en høj indtægt – med et produkt der er endnu mere luksuriøst end Economy Extra (bl.a. i form af loungeadgang), og som de samtidig vil sælger op til 30% lavere end Economy Extra i dag, så tegner der sig et underligt billede (ifølge SAS, så vil en rejse fra København til London, som før begyndte på 3208 kr. i Economy Extra, koste fra 1.699,- i SAS Plus).

Samtidig tager de livet af de indarbejde begreber for serviceklasser, som verdens mange milliarder af flyrejsende bruger til at navigere efter, når de bestiller flybilletter.

SAS lancerer nu Plus og Go, men jeg tror, at det er naivt at forestille sig, at lille SAS kan ændre resten af verdens måde at tænke flyvning på. Selv mægtige Air France har opgivet modstanden og afskaffet de franske betegnelser for klasserne og indført Economy, Premium Economy og Business Class som begreber.

Mit bud er, at resten af verden vil kigge til i undren, når de skal vælge mellem Plus eller Go produktet.

Manglede det sidste mod?

SAS har behov for at signalere der er sket noget med virksomheden, og derfor opstår de nye produktnavne. Det ville snildt have kunnet gøres indenfor standardbegreberne, og den simple øvelse ville have været at…

1) Afskaffe Business Class
2) Beholde Economy Extra – som er populær blandt forretningskunderne, giver gode indtægter til SAS og det er let for alle at afkode hvad produktet er

Så var den ikke længere. Economy er jo uforandret, men har bare fået nyt navn.

Hvis de endelig ville lave om i konceptet, så skulle de have taget den helt store tyr ved hornene og lagt sig i kølvandet på Air France, KLM og British Airways, og afskaffe gratis bagage på Economy. Det ville give et par dage med prygl i pressen, men også det ville blive glemt igen.

Så meget mod havde SAS ledelsen ikke i denne omgang, men bare vent, jeg føler mig overbevist om at det kommer før eller siden på Economy… undskyld… på SAS Go.