Ny test af Thai Airways til Bangkok

Af Kenneth Karskov
Thai Airways har indsat nye fly på ruten fra København til Bangkok, og derfor er det på tide at opdatere anmeldelsen af den populære rute til Thailand. Testen af Thai Airways TG951 er den suverænt mest populære artikel her på siden. Testen daterer sig dog tilbage til 2012, hvor Thai stadig brugte ‘luftens dronning’ på Københavner-ruten. De gode, gamle Boeing 747-400 har pløjet luftrummet mellem Danmark og Thailand tyndt i mange år, men alderen var begyndt at trykke hos disse gamle fugle, og tiden var løbet fra den ældgamle indretning uden individuelle skærme. Med de nye Boeing 777-300ER på ruten mellem København og Bangkok er der kommet andre boller på suppen. Nu står den på topmoderne fly med god plads og avanceret underholdningssystem med USB stik og 10,6 tommer skærm til alle. Læs hele anmeldelsen af oplevelsen ombord på Thais nye fly på turen fra den danske til den thailandske hovedstad her:

Test: NY Thai Airways Boeing 777 fra København til Bangkok


Posted

in

by