Norwegian godt igang på København-Bangkok ruten

Af Kenneth Karskov
Norwegian har nu foretaget første rundtur på ruten mellem Danmark og Thailand med en næsten fuldbooket Boeing 787 Dreamliner. Dermed er konkurrencen intensiveret om de danske ferierejsende til Smilets Land. Efter SAS lukkede ruten har Thai Airways været ene om at flyve mellem den danske og thailandske hovedstad. Med Norwegians indtog er der atter konkurrence på ruten. ”Jeg er meget glad for, at vi nu kan byde passagerer velkommen om bord på en splinterny langdistancerute mellem København og Bangkok, som er en af danskernes favoritrejsemål, og vi er meget tilfredse med modtagelsen af vores langdistanceruter,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian. Norwegian flyver til Bangkok to gange om ugen med afrejse fra København torsdag og søndag. Bangkok-ruten er Norwegians femte langdistancerute fra Kastrup, og i forvejen flyver selskabet direkte til New York, Los Angeles, Fort Lauderdale og Orlando.


Posted

in

by