RSS

BREAKING NEWS

Ekstra fly over jul og nytår

Af Kenneth Karskov // Emirates indsætter ekstrafly for at hamle op med efterspørgslen fra solhungrende danskere, der vil til Asien over jul og nytår. For mens en stor del af nationen har travlt med at tilberede and og lave risalamande, så er der nogle som …

Nu kan du flyve til Beirut året rundt

Af Kenneth Karskov // Middle East Airlines forlænger sommerruten fra København til Beirut, så flyvningerne fortsætter hele vinteren med. Planen var ellers at lukke ruten ned i de kolde vintermåneder, men Middle East Airlines - ofte kaldet "MEA" - har fået blo…

Finnair lancerer helt ny Premium Economy

Af Kenneth Karskov // Finnair vil introducere en helt ny kabineklasse på selskabets langdistancefly. Fra slutningen af næste år, vil passagererne på de finske fly kunne sætte sig til rette i en separat Premium Economy kabine, som bliver en mellemting mellem E…

  • 1
  • 2
  • 3

Dansk kok skal redde flymaden

  • Written by:

Billedet: Restaurant Kiin Kiins bud på ny flymad med dommerpanelet i baggrunden

Af Kenneth Karskov

Flyselskabet Singapore Airlines vil løfte niveauet på flymaden, og derfor har det fem-stjernede selskab inviteret tre danske restauranter til at give et nyt bud på flymaden – med den gulerod at vinderens retter vil blive serveret på selskabet fly næste år.

Onsdag formiddag blev vinderen så fundet blandt de tre hold: Dragsholm slot, den danske thairestaurant Kiin Kiin og Mikkel Maarbjerg fra makkerparret “Kirk + Maarbjerg”.

“Vi synes, det er vigtigt at få udbredt kendskabet til det nordiske køkken”, forklarer Allan Hoffery fra Singapore Airlines i Danmark. “Vi har allerede lokale, danske produkter fra passionerede producenter ombord, bl.a. den lækre Skarø is, men vi har også mange dygtige kokke i Danmark, som vi gerne vil være med til at markedsføre overfor vores passagerer”, fortæller han.

16 minutter

Hver af de tre restauranter har fået til opgave at lave en forret og en hovedret til Business Class og en hovedret til Economy Class. Disse bliver bedømt af et dommerpanel bestående af madjournalister, foodies, topfolk fra Singapore Airlines og flykøkkenet Gate Gourmet.

Konkurrencen i Gate Gourmets lokaler i Københavns Lufthavn er så tro mod forholdene i luften som muligt, så først bliver maden bliver tilberedt, derefter pakket, kølet ned for til sidst at blive varmet op – nøjagtig som på flyet.

“Jeg har givet dem nogle strikse retningslinjer”, fortæller Casper Jensen fra flykøkkenet Gate Gourmet og giver et eksempel: “F.eks. skal maden kunne opvarmes på 16 minutter, for det er den tid personalet på flyet har til rådighed”.

Nytænkning af flymad

Konkurrencen byder på flere kreative løsninger af den bundne opgave. Mikkel Maarbjergs team bringer en lille plastbøtte på banen til passagererne på Economy Class, hvori der er en rå grønkålssalat med mandler, æble og tørret tranebær.

Dertil kommer en lille beholder med dressing, som skal blandes med salaten og rystes. Vitterligt shakes, som var det en cocktail, og derefter skal blandingen hældes over den braiserede frilands nakkekam med bagt selleri i sennepssauce og kartoffelpuré.

Hvor mad på Economy Class sjældent er en stor gastronomisk oplevelse, så giver den friske salat svinekammen en vidunderlig friskhed, og pludselig er der noget i maden som knaser.

Sund mad i luften

“Jeg sidder selv på et fly til Asien hver anden måned”, fortalte Henrik Yde fra thairestauranten Kiin Kiin med en stjerne i Michelins madguide.

“Så vi gav os selv et mål om at lave retter uden gluten, uden mælk og gerne sundt. For i lufthavne og på fly er der meget “stand-by mad”, som jeg kalder det, der ikke er decideret sundt”, forklarer han, inden har præsenterer sine tre retter for dommerpanelet.

Hvor både Dragsholm slot og Mikkel Maarbjerg fremviste nordiske retter, så bød Kiin Kiin holdet ind tre bud på mad med et asiatisk twist.

Her er vinderretterne

Efter at have smagt på alle ni retter voterede dommerpanelet, og kunne derefter annoncere, at fra 1. marts 2016 kan passagererne på ruten København-Singapore se frem til at få serveret mad kreeret af kokken Mikkel Maarbjerg. Herunder kan du se de tre vinderretter.

Maarbjerg Business Class - starterBusiness Class forret: Bagt helleflyninger med saltet agurk, dild, brøndkarse, rugbrøgsflager, dildmayonnaise og muslingefløde

Maarbjerg-Business-Class---main-courseHerover – Business Class hovedret: Poussin én crepinette med morkler, gastrik og cremet kantarelsauce serveret med aspargeskartofler i brunet smør, ristet majs med sltet perleløg og grillede nye løg

Maarbjerg-Economy-Class

Herover – Economy Class: Braiseret frilands nakkekam med bagt selleri i sennepssauce med kartoffelpuré serveret med rå grønkålssalat med mandler, æble og tørret tranebær

Singapore Airlines giver passagerne to retter at vælge mellem på Economy Class og fire forskellige hovedretter på Business Class.