RSS

BREAKING NEWS

Ekstra fly over jul og nytår

Af Kenneth Karskov // Emirates indsætter ekstrafly for at hamle op med efterspørgslen fra solhungrende danskere, der vil til Asien over jul og nytår. For mens en stor del af nationen har travlt med at tilberede and og lave risalamande, så er der nogle som …

Nu kan du flyve til Beirut året rundt

Af Kenneth Karskov // Middle East Airlines forlænger sommerruten fra København til Beirut, så flyvningerne fortsætter hele vinteren med. Planen var ellers at lukke ruten ned i de kolde vintermåneder, men Middle East Airlines - ofte kaldet "MEA" - har fået blo…

Finnair lancerer helt ny Premium Economy

Af Kenneth Karskov // Finnair vil introducere en helt ny kabineklasse på selskabets langdistancefly. Fra slutningen af næste år, vil passagererne på de finske fly kunne sætte sig til rette i en separat Premium Economy kabine, som bliver en mellemting mellem E…

  • 1
  • 2
  • 3

Singapore Airlines får sin første A350

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Det er ni år siden, at Singapore Airlines underskrev kontrakten på i alt 67 eksemplarer af Airbus’ seneste model. I dag modtager flyselsekabet så endelig sin første Airbus A350-900 fra Airbus fabrikken i Toulouse.

“A350-flyet vil være en game-changer for os, da det giver mulighed for flere non-stop langdistanceflyvninger, som vil hjælpe os med at øge vores rutenetværk, konkurrenceevne og videreudvikle Singapore som hub,“ sagde øverste chef i Singapore Airlines, Goh Choon Phong ved præsentationen.

Det har tidligere været fremme, at det lokale Singapore Airlines kontor i København har et stort ønske om at få den nye flytype til Danmark, men maskinen skal i første omgang bruges på ruten mellem Amsterdam og Singapore fra d. 9. maj (som SQ324 og SQ323), og efterfølgende indsættes den på ruten til Düsseldorf.

Det betyder, at selvom Københavnerne ikke kommer til at se det nye fly, så vil danske turister og forretningsfolk alligevel snart få muligheden for at prøve en tur med den nye maskine. Rejsende fra Billund bruger nemlig ofte Amsterdam til at skifte fly i, når turen går med Singapore Airlines til Asien.

“Ud over den nyeste teknologi, som følger med det nye fly, vil vores kunder nyde vores nyeste generation af in-flight kabineprodukter på A350-900. Det omfatter vores prisbelønnede Business Class, Premium Economy Class og Economy Class, samt vores avancerede in-flight entertainment system, Krisworld”, tilføjer topchefen.

Det nye A350-900 Singapore Airlines fly vil bestå af 253 sæder fordelt på tre klasser, 42 på Business Class, 24 på Premium Economy Class og 187 på økonomiklasse.

Fra 2018 vil den ekstra langtrækkende variant af A350, kaldet A350-900ULR, blive tilføjet Singapore Airlines’ flåde. Flyene vil blive benyttet på relanceringen af verdens længste non-stop flyvning mellem Singapore og New York.

Første flyselskab med den nye flytype var Qatar Airways, der har bestilt 80 fly af denne type. Første europæiske flyselskab med A350 i flåden er Finnair, der bruger maskinerne på ruterne til Beijing, Shanghai og Bangkok.