RSS

Kan det passe…? Fandtes der “Men Only”-flyvninger?

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Røde bøffer, store cigarer og ingen kvinder eller børn.

Hvor utroligt – og politisk ukorrekt – det end lyder i dag, så var det virkeligheden hver mandag til fredag kl. 17:00, når United Airlines sendte deres New York Executive og Chigaco Executive “Men Only”-flyvninger på vingerne.

Jeg blev præsenteret for historien, da jeg besøgte Speedbird Museum i British Airways’ hovedkvarter Waterside. Her er der indrettet et museum over det britiske flyselskabs historie, og som en sidebemærkning faldt historien om, hvordan amerikanerne havde “Men Only”-flyvninger i halvtredserne.

T2251

Flyvningerne blev betragtet som et ekstra gode for hårdtarbejdende forretningsrejsende, for det kostede et gebyr oveni det almindelige billetpris at få plads på disse “Men Only”-flyvninger.

Maskinen var indrettet med blot 64 luksuriøse sæder, og de eneste kvinder, der var tilladt ombord, var to stewardesser.

De havde til gengæld travlt med at omdele sutsko, så mændene kunne gøre sige behagelige på den over tre timer lange flyrejse, servere en “steak dinner”, tænde store cigarer og mixe cocktails.

Sidst, men ikke mindst, lovede flyselskabet at opdatere de travle forretningsfolk med børsernes lukkekurser. Husk på, at det her er mere end et halvt århundrede før smartphones  og muligheden for at følge med i alverdens nyheder, mens begivenhederne udfolder sig.

De første “Men Only”-flyvninger blev sendt på vingerne i 1953 og blev hurtigt en succes. I løbet af dagen var der masser af afgange mellem New York og Chigaco for både kvinder og børn, og det var kun den særlige kl. 17 afgang som flyselskabet markedsførte som “A Club in the Sky – for Men Only”.

Konceptet blev bremset, da National Organization for Women sagsøgte United Airlines. Året var 1970, og søgsmålet satte en brat stopper for de diskriminerende flyvninger, som på det tidspunkt havde eksisteret i 17 år.

The Chicago Executive

Kilde: Craig Kodera, Jon Proctor og Mike Machat “From Props To Jets”, p. 123