Air India åbner direkte rute til København

Af Kenneth Karskov
Air India vil åbne rute mellem den indiske hovedstad Delhi og København i løbet af maj. Det oplyser selskabet på Twitter, men uden flere detaljer omkring opstarten end at selskabet vil benytte en Boeing 787 Dreamliner på ruten. Der er således ikke fremkommet nogen dato for, hvornår inderne vil flyve til og fra København eller hvornår billetsalget starter. Der har tidligere været rygter om, at Air India kiggede på en rute til Danmark og Norden, men nu ser det ud til at en rute til København endelig bliver en realitet. Air India er medlem af Star Alliance, ligesom bl.a. SAS og Lufthansa. Sidst der var en direkte rute fra Danmark til Indien var i 2009, hvor SAS på ruten mellem København og Delhi. SAS introducerede ruten i november 2008 med fire direkte flyvninger pr. uge, men lukkede den allerede igen i 2009. Skærmbillede 2017-01-20 kl. 10.19.26 Fra Twitter: #AINewsFlash: #AI to inaugurate #DEL-#CPH flight service with #Boeing787 in #May2017. #FlyAI


Posted

in

by