RSS

BREAKING NEWS

Nu kan du flyve fra Odense til København - men det er rasende dyrt (og kun én dag)

Af Kenneth Karskov // Flyselskabet Primera Air har lagt en enkelt afgang op mellem Odense og København, så du kan genopleve tiden før Storebæltsforbindelsen, hvor det ikke var unormalt for travle forretningsfolk at flyve indenrigs mellem hovedstaden og Danmar…

Åh nej... vandflyet København-Aarhus er truet!

Af Kenneth Karskov // En manglende tilladelse kan blive enden på en af de mest charmerende indslag i dansk luftfart, nemlig vandflyveren mellem København og Aarhus. "Vi søgte i januar 2017 om permanente tilladelser til at flyve på vores vandflyvepladser, o…

Ny rute fra CPH til historisk fransk by

Af Kenneth Karskov // Lavprisselskabet Transavia vil forbinde København med det vestlige Frankrig, og fra næste forår lancere flyvninger til en destination, som ingen andre flyver til i øjeblikket. Dermed får de rejselystne en ny destination at flyve til i de…

  • 1
  • 2
  • 3

Nu kommer Qatars 3. afgang fra København – men kun i kort tid

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Rygterne har længe svirret om en tredje daglig afgang fra København til Doha med Qatar Airways. Hidtil har selskabet kun villet bekræfte, at de holder øje med markedet, men ikke noget om de reelle planer.

Nu løfter selskabet imidlertid sløret for ekstra vinterflyvninger fra København. Der er tale en ekstra flyvning til Doha to gange om ugen i den travle vinterperiode, hvor især trafikken til Asien er stor. Det er – indtil videre – kun i perioden fra d. 27. december til d. 3. februar, at Qatar Airways smider en ekstra maskine ind på ruten til Danmark.

Vinteren er især travl i Sydøstasien, hvor mange danskere søger hen i jagt på sol og varme i de kolde danske vintermåneder. Qatar Airways har en meget stor andel transit-passagerer på flyene til Doha, og disse rejsende skal videre til destinationer i Afrika, Mellemøsten, Australien og Asien. Især Thailand er en populær destination.

Det er ikke kun København, som får ekstra afgange. Qatar Airways’ ruter til Stockholm og Oslo kan også se frem til ekstra frekvenser: Oslo får tre ekstra afgange og går fra syv til ti ugentlige flyvninger, ligesom Stockholm også får tre ekstra og går fra 14 til 17 afgange om ugen.

Tidstabel Doha – København med Qatar Airways
QR161 DOH0120 – 0605CPH 788 x15
QR159 DOH0845 – 1330CPH 788 x246
QR163 DOH1555 – 2040CPH 788 D

QR162 CPH0735 – 1540DOH 788 x15
QR160 CPH1535 – 2340DOH 788 x246
QR164 CPH2155 – 0600+1DOH 788 D

Gyldig i perioden: 27. december 2017 til 3. februar 2018

Kilde: http://www.routesonline.com/news/38/airlineroute/275536/qatar-airways-expands-scandinavia-frequencies-in-w17/