Når Cathay Pacific onsdag d. 2. maj starter med at flyve på strækningen mellem København og Hong Kong er det et af verdens bedste flyselskaber, der dukker op i den danske hovedstad. Flybranchen.dk er derfor fløjet i forvejen for at kunne give dig en forsmag på, hvad du kan forvente af den nye rute. Uanset om du sidder foran eller bagi i flyet – faktisk har Cathay Pacific tre klasser ombord på Københavner-maskinen, nemlig Economy Class, Premium Economy og Business Class – så kan du være sikker på et højt, femstjernet niveau. Det er Asien, når det er bedst, med fri bar, god service og glimrende mad. Cathay Pacific har altid været et fyrtårn i asiatisk luftfart. Det privatejede selskab har hjemme i den pulserende millionby Hong Kong, og selskabet har været i en evig kamp med Singapore Airlines om at være bedst i Asien. De to selskaber har sat overliggeren for asiatisk luftfart i årtier, og indtil Emirates og Qatar Airways for alvor meldte sig på banen, var det altid de to asiatiske selskaber, som de andre i flybranchen matchede deres service op imod. Flybranchen.dk er rejst via London med Cathay Pacific for at kunne sætte sig ombord på det allerførste Cathay Pacific fly til København på onsdag, og rapportere om hvad danske rejsende kan vente sig af det nyeste selskab i Københavns Lufthavn. Og kort fortalt: Det er ikke så lidt.
Ny strategi: Derfor kommer Københavner-ruten nu
I mange år arbejdede Cathay Pacific ud fra en strategi, der hed ‘mange forbindelser til få hubs’. Tanken var, at det var bedre for Cathay Pacific med mange daglige afgange til London, Paris og Frankfurt end at sprede sig ud på flere lufthavne i Europe med få ugentlige afgange hver. Hvis man boede i København kunne man jo nemt flyve til en af de store europæiske lufthavne og så tage Cathay Pacific flyet videre til Hong Kong. Den model er kommet under pres, og det er i det lys, at den nye rute til København skal ses. Det er blevet vigtigere end nogensinde med direkte forbindelser, så Cathay Pacifics gamle forretningsmodel duer ikke længere. [caption id="attachment_9972" align="alignnone" width="1200"]
Cathay Pacific Business Class
Ombord på flyet står personalet klar i døren til at eskortere Business Class passagererne til deres sæder. “Welcome, Mr. Karskov”, siger et af besætningsmedlemmer og følger mig hen til plads 18A. Alle passagerer på Business Class har adgang til midtergangen, for Cathay Pacific har indrettet alle langdistanceflyene i en overdådig 1-2-1 konfiguration. [caption id="attachment_9976" align="alignnone" width="1200"]

Cathay Pacific Economy Class
På Economy Class er der fri bar og gratis mad på turen med Cathay Pacific. Sæderne er opstillet i en 3-3-3 konfiguration på den maskine, som selskabet sender til København. Efter Economy Class forhold er her god plads, og alle sæder har egen skærm med masser af film. Her er også et stik til at oplade telefonen undervejs, så du ikke risikerer at komme frem med en helt flad smartphone. Mad og drikke er som nævnt inkluderet i billetten pris, og det indbefatter både øl, vin og avec. Der er også flere valgmuligheder til måltiderne, så ingen skal gå sulten fra borde. På samme måde er bagage fortsat med i flybillettens pris, når du rejser fra København til Asien eller Australien med Cathay Pacific [caption id="attachment_9980" align="alignnone" width="1200"]
Cathay Pacific Premium Economy
Premium Economy er mellemklassen, en separat kabinen der fysisk er placeret mellem Economy Class og Business Class. Her er lidt mere af det hele – især mere plads. Det gør vitterligt en forskel for både knæ og albuer, at der er lidt længere til sidemanden og sædet foran. Det tager lige toppen af ubehaget ved en lang oversøisk rejse, men uden at være dyrt som Business Class. Regn dog med at Premium Economy typisk koster det dobbelte af almindelige Economy Class. Hvis du generelt er glad for at rejse i Asien, vil du blive begejstret for at træde ombord på Cathay Pacific flyet til Hong Kong – uanset hvilken type billet du investerer i. Det er som at lande i Hong Kong allerede i det sekund, du stiger ombord på flyet. [caption id="attachment_9979" align="alignnone" width="1200"]
