RSS

BREAKING NEWS

Flere fly-anmeldelser: 5 nye - og én klassiker du SKAL se

Af Kenneth Karskov // Nye flyanmeldelser kommer løbende til her på Flybranchen.dk, og arkivet med test af luftens produkter vokser hele tiden. På den måde kan du kigge med og se, hvad du kan forvente dig af flyveturen, inden du bestiller en billet med det påg…

1 million amerikanere flyver til København

Af Kenneth Karskov // Antallet af amerikanere i Københavns lufthavn er fordoblet på syv år. Flere direkte ruter og mange flere afgange over Atlanten har givet en betydelig vækst i antallet af amerikanske flyrejsende i København, viser en ny opgørelse fra Købe…

Air India fejrer 1 år i København

Af Kenneth Karskov // Det indiske flyselskab Air India fejrede sin 1 års fødselsdag i Danmark ved et stort arrangement i Odd Fellow Palæet i København. Blandt de mange hundrede inviterede var diplomater, erhvervsfolk, rejsebranche og presse. Fra scenen i O…

  • 1
  • 2
  • 3

Air India fejrer 1 år i København

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Det indiske flyselskab Air India fejrede sin 1 års fødselsdag i Danmark ved et stort arrangement i Odd Fellow Palæet i København. Blandt de mange hundrede inviterede var diplomater, erhvervsfolk, rejsebranche og presse.

Fra scenen i Odd Fellow Palæet var der taler, dans og sang til at underholde forsamlingen, som også blev budt på smagsprøver fra det indiske køkken undervejs. Et par interessante bidder af information blev der dog også plads til, og flere talere nævnte muligheden for endnu flere flyvninger mellem Danmark og Indien.

Det er et år siden, Air India åbnede ruten mellem København og den indiske hovedstad Delhi. Dengang med tre rundture mellem de to byer hver uge, hvilket sidenhen er øget til fire ugentlige afgange.

“Jeg havde besøg af formanden for Air India på ambassaden i fredags”, fortalte Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen. “Og han indikerede, at en femte ugentlige flyvning er på vej”.

Både den danske ambassadør i Delhi samt den indiske ambassadør i København var tilstede ved arrangementet, og det stærke diplomatiske fremmøde fortæller, at denne rute er mere end blot en flyvning mellem to hovedstæder. Det er selve forholdet mellem Danmark og Indien, der er på spil, og en øgning af flyvningerne indikerer, hvordan det tidligere iskolde forhold langsomt bliver varmere.

Administrerende direktør i Københavns Lufthavne, Thomas Woldbye, talte også ved arrangementet, og han fortalte at tallene ser meget positive ud, men at det ikke har været en dans på roser at få ruten etableret.

“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en hård fødsel. Det er syv år siden, at jeg første gange var i Indien, og jeg har været der en gang om året lige siden. Udfordringerne har været mange, men heldigvis er vi kommet over dem takket været en stor velvilje fra alle parter”, sagde han i sin tale.

Air India har haft en load faktor på over 80% i det første år, hvilket er et usædvanligt højt gennemsnit for en helt ny rute, fortalte lufthavnsdirektøren, der også nævnte, at lufthavnen naturligvis meget gerne ser en femte ugentlig afgang fra København til Delhi.

Air India fejrer 1 år i København (foto: Kenneth Karskov)