Norwegian fly i Aalborg Lufthavn (foto: Aalborg Lufthavn /PR)

Norwegian har nu 10 millioner bonuskunder

Af Kenneth Karskov

Norwegians bonusprogram, Norwegain Reward, har ramt 10 millioner medlememr, og bare i år er der kommet tre nye medlemmer hvert minut.

Norwegian kunderne får dermed glæde af et bonusprogram, der giver kontante fordele allerede fra første flyvning. Det er “Norwegian Rewards”-programmets helt store fordel, at man som rejsende kan få nytte af programmet med det samme, for de CashPoints, du optjener på den første flyvning, kan du bruge som rabat på den næste.

De traditionelle bonusprogrammer, som f.eks. Eurobonus hos SAS, arbejder med en struktur, hvor hver flyvning giver nogle få point, og først når man har opsparet en bunke af dem, kan man indløse dem til en flyrejse. Det betyder også, at folk som kun flyver nogle få strækninger om året, ikke har den store fordel af f.eks. Eurobonus, fordi de aldrig får nok til en bonusrejse.

Så her adskiller Norwegians bonusprogram sig fra mængden, og deri findes sikkert en del af forklaringen på, at Norwegian Reward vokser med cirka 5.000 nye medlemmer hver dag, men også Norwegians ekspansion i USA, Spanien og Storbritannien har bidraget til at antallet er medlemmer er vokset støt. I Danmark alene har Norwegian 750.000 Rewards medlemmer.

“10 millioner medlemmer er en vigtig milepæl for os. Særligt glædeligt er det, at vi vokser så meget i USA, som er et stadig vigtigere marked for os,” siger Brede Huser, chef for Norwegian Reward.

Norwegian Rewards består dog ikke kun af optjening af CashPoints, men også en række fordele for de som rejser meget. Det er f.eks. gratis bagage, sædereservation eller Fast Track til ubegrænset brug i 12 måneder, og Norwegian oplyser, at cirka en million medlemmer har opnået mindst én af disse fordele – eller cirke hver tiende medlem.

Læs også: Efter 7 ture med Norwegian: Her er min ærlige mening


Posted

in

by