Emirates lukker ned: Stopper ALLE flyvninger

Emirates stopper alle passagerflyvninger fra d. 25. marts. Det betyder en nedlukning for ruten mellem København og Dubai.

Lukningen er midlertidig og i første omgang vil Emirates lukke ned for passagertrafik i to uger. Selskabet vil dog fortsætter cargo-flyvninger, inklusive forsyninger af medicin til hele verden.

“Som et globalt luftfartsselskab befinder vi os i en situation, hvor vi ikke rentabelt kan drive passagertraffik, før landene åbner deres grænser igen, og tilliden til at rejse vender tilbage,” udtaler HH Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Emirates Group.

“Onsdag den 25. marts suspenderer Emirates derfor midlertidigt de fleste af sine passagereraktiviteter. Vi vil stadig foretage fragtflyvninger, hvor der stadig er travlhed,” forklarer han.

Emirates sender medarbejderne hjem med løn. Der vil umiddelbart ikke ske fyringer, men de ansatte får reduceret deres grundløn i en tre-måneders periode. Personalet opfordres også til at få afviklet ferie og fridag, for flyselskabet forventer, at efterspørgslen på flyrejser vil være “svag på tværs af markederne på kort til mellemlang sigt”.

“Dette er hidtil usete tider for luftfarts- og rejsebranchen, men vi kommer igennem det. Vores forretning får et slag, men det, der betyder noget i det lange løb, er, at vi gør det rigtige for vores kunder, vores medarbejdere , og de samfund, vi betjener. Med den støtte og velvilje, som vi har set fra vores medarbejdere, partnere, kunder og andre interessenter, er jeg overbevist om, at Emirates kan tackle denne udfordring og komme stærkere ud på den anden side,” siger Sheikh Ahmed.

Store begivenheder er aflyst i Emiraterne som følge af corona-smitte, og skoler samt universiteter har været lukket siden 8. marts. Selvom Emirates har været vigtig for at få folk hjem fra fjerne egne til deres respektive hjemlande, så tager flyselskabet nu konsekvensen af Covid-19 udbruddet.

Kunder, der har spørgsmål til, hvordan deres rejse påvirkes, opfordres til at kontakte deres rejsebureau eller Emirates call center i Danmark på telefon +4538487000

Læs om oplevelsen ombord på Emirates A380 her: Rutetjek: Emirates Business Class Airbus A380 København – Dubai


Posted

in

by