Kina-rute lukker helt frem til september

Af Kenneth Karskov

Krisen i luftfarten tager til, og i værste fald kan den blive langvarig. Nu melder det kinesiske flyselskab Sichuan Airlines ud, at de lukker deres rute til København helt frem til 31. august 2020.

Dermed skal vi langt over på den anden side af sommerferien, før det igen bliver muligt at flyve direkte mellem København og Sichuan. Årsagen er den igangværende situation med Corona-smitte, meddeler flyselskabet.

Det er den mest langvarige rutelukning, som endnu er set. De fleste flyselskaber justerer i øjeblikket trafikprogrammet for de kommende uger, men Sichuan Airlines vælger altså at sætte ruten i bero i et halvt år.

Ruten til Chengdu blev åbnet i december 2018 og går fra København via Helsinki til Chengdu i Kina. Chengdu er en massiv kinesisk storby med over 10 millioner mennesker beliggende i det sydvestlige Kina, og den er kendt for at huse pandaerne samt for at have Kinas bedste køkken.

Formålet med Chengdu-ruten har dog også været at tiltrække kinesiske turister til Danmark. Af gode grunde blevet væk i det seneste stykke tid, og dermed er grundlaget for flyvningerne væk.

Sichuan Airliens lover fuld refundering af alle billetter.


Posted

in

by