Richard Møller Nielsen-haleror (Foto: Norwegian / PR)

Norwegian genåbner 76 ruter – 18 fra Danmark

Af Kenneth Karskov

Norwegian kunne i går løfte sløret for, at selskabet vender tilbage på den dansk indenrigsrute mellem København og Aalborg. I dag kan Norwegian så tilføje, at de genåbner 76 ruter fra 1. juli i Skandinavien og Europa.

18 af disse ruter vil afgår fra Danmark. Heraf bliver 17 med afgang fra København, mens en enkelt rute får afgang fra Billund.

“Mange kunder har givet udtryk for, at Norwegian må tilbage på vingerne med ruter til langt flere destinationer, end vi har i dag. Jeg har en god nyhed til alle, der gerne vil rejse med Norwegian til sommer: Vi kommer i luften med flere fly, og vi genåbner en række af de ruter, som vores kunder har efterspurgt,” siger Norwegians koncernchef Jacob Schram.

De 76 ruter, som Norwegian nu vil genåbne, giver arbejde til mere end 300 piloter og 600 kabineansatte fra norske baser. Det er således 900 mennesker, som nu bliver kaldt tilbage på arbejde, for hidtil har Norwegian blot haft otte fly i drift på indenrigsruter i Norge. Nu sender selskabet yderligere 12 fly på vingerne.

“Nu, hvor konkurrenterne er i gang igen, ønsker vi også at melde os ind i konkurrencen og bidrage til, at samfundet gradvist vender tilbage til det normale. Samtidig har vi indført en række tiltag for yderligere at reducere en allerede lav smitterisiko om bord,” udtaler den danske Norwegian chef.

Den samlede liste over de 18 danske Norwegian ruter kan ses herunder.

Fra København (CPH)

  • Aalborg AAL (19 afgange om ugen)
  • Oslo OSL (7 afgange om ugen)
  • Stockholm ARN (6 afgange om ugen)
  • London LGW (6 afgange om ugen)
  • Malaga AGP (4 afgange om ugen)
  • Alicante ALC (3 afgange om ugen)
  • Nice NCE (3 afgange om ugen)
  • Palma de Mallorca PMI (2 afgange om ugen)
  • Amsterdam AMS (2 afgange om ugen)
  • Barcelona BCN (2 afgange om ugen)
  • Berlin SXF (2 afgange om ugen)
  • Budapest BUD (2 afgange om ugen)
  • Edinburgh EDI (2 afgange om ugen)
  • Krakow KRK (2 afgange om ugen)
  • München MUC (2 afgange om ugen)
  • Split SPU (1 afgang om ugen)
  • Chania CHQ (1 afgang om ugen)

Fra Billund (BLL)

  • Oslo OSL (4 afgange om ugen)
Norwegians aktuelle rutekort med 18 destinationer fra Danmark (illustration: Norwegian)

Posted

in

by