SAS åbner 16 ruter fra København

Af Kenneth Karskov

SAS vil genoptage yderligere 20 ruter i slutningen af denne måned. Det kommer oveni de ruter, som selskabet tidligere har annonceret genåbning af, hvilket bl.a. indbefatter flyvningerne til USA.

Fra København åbner SAS 16 nye ruter til lande som Tyskland, Belgien, Island, Færøerne, Litauen, Spanien, Frankrig, Grækenland og Kroatien. Også i Norge og Sverige vil der komme mere SAS-trafik, når selskabet åbner en række ruter fra Oslo og Stockholm til det sydlige Europa.

Den samlede liste over de genåbnede destinationer kan ses herunder. Vær opmærksom på rejsevejledningerne til de pågældende lande, for mens de danske myndigheder fra d. 15. juni ikke længere fraråder rejser til Norge, Tyskland og Island, så er resten af verden stadig omfattet af advarslen om at afholde sig fra ikke-nødvendige rejser. Det gælder foreløbigt frem til 31. august.

Ombord på flyet vil der være krav om at bære mundbind. Det samme gælder fra 15. juni også i de danske lufthavne.

Liste: Nye SAS-ruter fra 15. juni 2020

• CPH-Bruxelles (dagligt undtagen lørdage)

• CPH-Düsseldorf (dagligt undtagen lørdage)

• CPH Færøerne (tirsdag, torsdag, søndag)

• CPH-Hamborg (dagligt undtagen lørdage)

• CPH-Milano (mandag, onsdag, fredag, søndag)

• CPH-München (dagligt undtagen lørdage)

• CPH-Palanga (mandag, onsdag, fredag, søndag)

• CPH-Reykjavik (mandag, onsdag, fredag, søndag)

• CPH-Stuttgart (tirsdag, torsdag, søndag)

• CPH-Trondheim (mandag, onsdag, fredag)

• CPH-Vilnius (dagligt undtagen lørdage)

• ARN-Athen – fra 6/6 (lørdag)

• ARN-Palma de Mallorca (lørdag)

Liste: Nye SAS-ruter fra 20. juni 2020

• CPH-Athen (mandag, lørdag)

• CPH-Frankfurt (dagligt undtagen lørdage)

• CPH-Malaga (lørdag)

• CPH-Nice (lørdag)

• CPH-Split (onsdag, lørdag)

• OSL-Split (lørdag)

• ARN-Nice (lørdag)

• ARN-Thessaloniki (lørdag)


Posted

in

by