“Luksus til lavpris” kunne godt være overskriften på en tur med Icelandair til USA på luksusklassen Saga Class. Du flyver over Atlanten i en bred lænestol, mens du drikker Champagne og nyder lidt mad. Og prisen er god!
Af Kenneth KarskovDe store breder sæder forrest i flyet hos Icelandair hedder faktisk ikke Business Class, men derimod “Saga Class”. Sådan må det naturligvis være hos flyselskabet fra sagaernes hjemland, Island.
Det store trækplaster hos Icelandair er prisen. For på bestillingstidspunktet står en returbillet på Business Class med Icelandair fra København til Detroit i kr. 10.670,-.
Det er en god pris for at flyve over Atlanten, når det er på flyets forreste pladser.
Luksus til lavpris
Der er ingen direkte ruter til Detroit fra Danmark, så under alle omstændigheder skal jeg ned et-eller-andet sted undervejs. Om det er Amsterdam, Paris eller Reykjavik gør jo ikke den helt store forskel.
Til sammenligning ligger konkurrenternes priser for Business Class på langt over 25.000,- på mine rejsedatoer (som vist herunder på en Google Flights søgning), hvilket jo i den grad gør Icelandair attraktiv.
Jeg ender faktisk med en kombinationsbillet med Saga Premium på udrejsen og Economy Class på hjemrejsen. Bestilt god tid i forvejen er det en flybillet der står i kr. 7.443,-.
Ud på Business, hjem på Economy
Der er med andre ord ca. 3000,- danske kroner at spare ved at flyve hjem på Economy Class. Jeg sidder normalt fint og slumrer i et Economy Class sæde på natflyvninger, så det er en udmærket løsning for mig.
Hvis jeg endelig skal vælge, så vil jeg helst have Business Class på dagsflyvningen, hvor jeg sætter pris på den opgraderede service med bred stol, stort måltid og champagne ad libitum.
Om natten ville det være sengen, som var det attraktive ved Business Class. Og lige præcis her er der noget vi skal tale om, fordi Icelandairs “Saga Premium” er ikke som de andre selskabers Business Class.
Store, brede lænestole
Islændingene har nemlig store brede flystole forrest på flyet med masser af plads til knæ og albuer, men stolene er ikke af den slags, som med tryk på en knap kan trylles om til en seng.
Du sidder i en stor, blød lænestol på vej over Atlanten hos Icelandair, men du ligger ikke ned og sover. Icelandair har IKKE flat-beds.
Icelandairs Saga Premium bliver derfor nogle gange kaldt luftens bedste Premium Economy. Det er en flabet sammenligning, men pudsigt nok koster Saga Premium flybilletten på disse datoer faktisk det samme som konkurrenterne tager for en Premium Economy billet.
Og så vil du LANGT hellere sidde på Saga Premium hos Icelandair.
Check-in i lufthavnen
Online check-in driller mig, da tidspunktet for min rejse endelig oprinder. Jeg har visum til USA (lang historie, men jeg var i Somaliland for et par år siden, og fordi Somalia er på negativ-listen, så er det umuligt at få ESTA, så jeg er tvunget til at have et gammeldags visum), men jeg er kommet til at lave en fejl.
Jeg har tastet det forkerte nummer ind i feltet, hvor der står “visa number”, så det koster mig en tur til skranken i Terminal 3. Med lidt besvær bliver problemet løst, og så er jeg på vej med et “priority” mærke på kufferten og boardingkort i hånden.
Jeg svinger lige forbi SAS loungen – som Icelandair passagererne kan benytte, når de rejser fra København – og får en kop kaffe. For boarding starter om lidt og flyet står allerede klar ved Gate B10.
Flyet, der skal fragte mig til Island, er en Boeing 757-200 ved navn “Grábrók“. Dens første flyvning var i 1999, men islændingene har passet godt på maskinen. Dagen før har den været et smut i Vancouver, og i aften går turen til Denver. De holder altså flyene beskæftiget hos Icelandair.
Sen frokost på flyet
Det tager præcis 3 timer og 2 minutter at flyve til Island denne mandag eftermiddag. Undervejs serverer personalet en sen frokost. Jeg får et glas champagne til den kolde anretning.
Menukortet fortæller, at der er tale om marrokansk kylling med syltede rødløg og wasabi dressing. Det bliver serveret som en salat, så kyllingen er kold – hvilket ikke generer mig det mindste. Tværtimod.
Jeg har sagt det før, men jeg synes ofte, at kold mad klarer sig bedre end varm mad på fly. Opvarmede retter mister lidt af charmen, mens de kolde anretninger sjældent tager skade af at komme op i 10 kilometers højde. Og det her er en glimrende salat at servere.
Til dessert er der en fin, lille baskisk cheese cake. Den smager godt. Personalet kommer rundt med kaffe i koppen og sætter dermed punktum for en glimrende frokost.
Gin-smagning
På Saga Class er der både et menukort samt et separat drinks-kort med beskrivelser af vine og andre drikkevarer. Icelandair har reserveret to sider i drinks-kortet til gin. Syv forskellige slags gin er blevet loadet på flyet – og to forskellige slags tonic.
De syv gin er udvalgt, så de dækker et bredt spektrum indenfor gin. Her er ingen af de store mærker, men kun små destillerier og mange af dem er islandske.
Jeg kaster mig ud i nyheden på kortet, “The Secret Garden Lavender & Echinacea Gin“. En lavendel gin, som får drinken til at skifte farve, når man blander gin og tonic. Vidunderligt!
Tiden går hurtigt på de forreste pladser, og kl. 15:35 sætter maskinen hjulene på jorden i Keflavik lufthavnen. En bus fragter os ind til terminalen, hvor der lige præcis bliver tid til en lynhurtig kop kaffe i loungen, men det er alt. For flyet til Detroit afgår snart.
Mange mennesker
“Vi anbefaler at sætte 45 minutter af til det,” fortæller kvinden bag skranken i loungen, da jeg spørger til et estimeret tidsforbrug for at nå frem til gate D24. “Fordi du skal igennem paskontrollen,” tilføjer hun forklarende.
Det efterlader mig med små 10 minutter til at hælde en kop mokka ned.
Det forekommer der er mennesker overalt i denne del af lufthavnen. D-gates i Reykjavik er alle maskinerne til USA, og de forlader Island stort set samtidig. Så folk flyver blandt andet til New York, Minneapolis og Chicago herfra.
Og altså til Detroit. Hvilket er Icelandairs nyeste rute til USA, og er en destination, jeg længe gerne har villet besøge.
Under 6 timer til Detroit
Flyet fra Reykjavik til Detroit er en Boeing 737-8 MAX fra 2018 med navnet “Dyrhólaey“. Disse 737-MAX maskiner har lidt færre pladser end de store 757 fly, og dermed er de perfekte til ruter med et lidt mindre passagergrundlag. Det er en by som Detroit, hvortil flyvetiden er 5 timer og 45 minutter.
Jeg har plads på forreste række. Sæde 1F er mit holdepunkt de næste par timer, og heldet vil, at der ikke sidder nogen ved siden af mig. Så det føles faktisk ekstra luksuriøst.
De her brede lænestole er skønne på en dagsflyvning til USA. Du sidder godt og her er masser af plads. De er dog knap så overdådige på natflyvninger tilbage fra Nordamerika, hvor man gerne ville have haft en flat-bed.
Lidt mere luksus
Der ligger en god pude og et blødt tæppe i stolen. En flaske vand og en lille toilettaske er også arrangeret, så det er bare om at gøre sig magelig og nyde turen.
Der er lige skruet et ekstra nøk op for virkemidlerne på den lange tur over Atlanten. Pludselig er der velkomstdrinks i form af Prosecco og et par macarons, der er to hovedretter at vælge mellem til maden, og som nævnt; den lille toilettaske med flyverbriller, creme og læbepomade.
Jeg hopper på endnu en gin til at skyde turen i gang. Denne gang prøver jeg den anden ud af de i alt syv gin, som er på programmet, nemlig en islandsk gin, 64° Reykjavik Angelica Gin.
Laks eller lam til middag?
“Laks eller lam,” spørger det kvindelige besætningsmedlem. Jeg hopper på lammet, fordi Island har ry for fantastisk lam, så det virker oplagt.
“Hvad kunne du tænke dig at drikke til?”, spørger hun, mens hun noterer mit valg af hovedret.
“Et glas rødvin ville være lækkert”.
“Skal det være Nebbiolo eller Syrah?” Jeg hopper på den spanske Syrah fra Valencia. Moden frugt, en smule fad og økologisk, lover beskrivelsen.
Gin biblioteket
Drinkskortet byder på to hvide – henholdsvis en tysk Riesling og en fransk Sauvignon Blanc – to røde, Champagne, prosecco, Espresso Martini, øl, vand og spiritus. Og så altså det store nummer, som jeg allerede har dykket ned i to gang, nemlig “Gin Library”.
Pludselig kommer hun løbende rundt i kabinen med menukortene og undskylder at hun glemte at omdele dem. “Hvis du vil lave dit valg om, så sig endelig til”, siger hun.
Menukortet fortæller at der er te-røget and til forret. Nobu laks med soba-nudler eller lam på to måder med kartoffelmos og grillede grøntsager til hovedret. Citron-passionsfrugt kage til dessert.
Lækkert lammekød
Jeg holder fast i lammet, selvom laksen med nudler også lyder god. Jeg drikker resten af min gin, mens flyet stille og roligt lægger Island bag sig.
En stofdug kommer på bordet og kabinen begynder at dufte af varm mad. Der er gang i de små ovne ude i flykøkkenet, og kort efter står maden på bordet.
Lammeanretningen vinder ingen priser for det visuelle, men det smager fint. Jeg sætter pris på, at Icelandair smider lam på menuen, for det er jo en omgang protein, som virkelig deler vandene. Nogle elsker det, andre hader det. Jeg er fan!
Den grønne asparges er knasende sprød, mosen er OK og kødet er hæderligt. Det mest skuffende er faktisk desserten, som ser flot ud og lyder lækker med både citrus og passionsfrugt. Den smager bare kedeligt.
Personalet er søde til konstant at fylde op, komme med kaffe og patruljere kabinen. Servicen er god og overordnet set er det et hæderligt måltid flymad.
Gratis internet på Saga Premium
Jeg får fyret op under internettet, hvilket kan købes for 20 dollar for hele turen, men når du sidder på Saga Premium så er der gratis internet under hele rejsen.
Det er ikke meget vildere end et 3G netværk, men glimrende til lidt tålmodig surfen rundt. Et par beskeder, nogle mails og lidt Instagram kan det fint klare.
Der er også masser af film at vælge mellem på skærmen, så her er underholdning nok til en tur til USA. Tiden går sin stille gang og på de forreste pladser er der en skøn ro i kabinen, så alle kan slappe af.
En sidste snack
En time og 45 minutter før landing kommer personalet rundt med “Croissant with Cheese & Cucumber”, og serverer en gang drikkevarer. De fleste passagerer hakker til på den mulighed og spiser en let snack, inden vi lander i Detroit.
Til allersidst bliver der omdelt et lille stykke fyldt chokolade, og så er det bare med at vente til flyet sætter hjulene på jorden i USA.
Så konklusionen er, at Icelandair har et solidt Business Class produkt, som er skønt at flyve med på en dagstur til USA. Især taget prisen i betragtning. Dukker der et af de ekstragode tilbud op med Icelandair på Saga Premium, hvor du får billetten ned omkring 10-12.000, så vil jeg til enhver tid hakke til.