Icelandair er nemt at flyve med. Du skifter fly i Reykjavik på vej til USA – og som du kan læse her, så skal du nok nå det, selv når flyet er forsinket. Til gengæld skal du have en madpakke med. 

Af Kenneth Karskov

“Vi skal gerne herfra om fem minutter,” lyder det over højttaleren på flyet. Afgangen fra Detroit er allerede en halv time forsinket, så alle ombord vil gerne afsted i en fart. 

I forvejen har jeg blot en time og et kvarter til at skifte fly i Reykjavik, så det bliver snert med at nå flyet videre til København.

“Flyvetiden er 5 timer og 35 minuter til Reykjavik,” bliver der tilføjet fra cockpittet. Underforstået, vi kan indhente den tabte tid i luften på vej over Atlanten.

Farvel USA!

Maskinen drejer ud på startbanen, der kommer fart på motorerne, og så er vi i luften. Farvel Detroit!

Lyset i kabinen er dæmpet lige fra starten, så mange passagerer slumrer hurtigt hen. Der var planlagt afgang fra USA kl. 20:30, så det er aftentid og folk er naturligt trætte, og lyset skal faktisk vise sig at være slukket på hele turen, så man kan få mest muligt hvile ud af turen. 

Men vi er en lille håndfuld, som ikke sover endnu. Der går en time og tyve minutter førend personalet når ned til række 15, hvor jeg sidder. De kommer med gratis sodavand og varme drikke samt et lille katalog af snacks, du kan købe.

Ingen gratis mad til USA

Der er ingen gratis mad på Icelandair flyet til eller fra USA. Jeg ved det på forhånd, så jeg jeg har spist i Detroit inden jeg tog i lufthavnen.

Så jeg får et glas danskvand og en kop flymokka. Dertil køber jeg et stykke “Happy Mariage Cake”. Kagen fra det lykkelige ægteskab er en lokal islandsk specialitet, så det skal jo prøves.

Uden at sige noget decideret dårligt om bagværket, så er jeg næsten sikker på, at der findes bedre versioner af det på landjorden. For ellers var den aldrig blevet et hit. 

Elton Johns forbandelse

På den anden side af midtergangen i række 15 sidder to unge mænd. De falder i snak på den her typiske amerikanske måde, hvor de ganske enkelt bare starter en samtale, selvom de aldrig har mødt hinanden før.

De taler højlydt, så det er umuligt ikke at lytte med. De har en ledig plads i mellem sig, og den ene fortæller, at dét tomme sæde har han betalt for.

Ham og kæresten slog op lige inden turen, så hun ville ikke med. De skulle ellers have været sammen afsted for at se Elton John.

Manden ved vinduet fortæller han er rapper. Hans kone sidder ved vinduet ved siden af mig på den anden side af midtergangen. Hvorfor de har valgt hver sin vinduesplads på række 15 får vi ingen forklaring på, men jeg konstaterer, at parret knap taler sammen undervejs. 

Moderen har barnet, mens rapper-far drikker sjusser. Sammen med fyren, som var blevet forladt af sin kæreste, gør de alt for at charmere det unge kvindelige besætningsmedlem.

Mens moderen til hans barn sidder inde ved vinduet i min række. Og har sine forældre med et par rækker længere fremme.

God benplads hos Icelandair

Nuvel, folk slumrer hen. Nogle ser en film, andre blunder lidt. Icelandair har gode nakkestøtter, der kan foldes om hovedet, så de rent faktisk giver noget støtte.

Og så er her en generøs benplads. Economy Class er denne Boeing 737 MAX en positiv oplevelse. 

Du flyver altid hjem om natten fra USA, og jeg er god til at sove på flyet. På den måde går turen hurtigt.

Så før jeg ved af det, sætter vi hjulene på Island. Nu skal det blive spændende, om det kan lade sig gøre at nå Københavnerflyet, for tiden er knap.

Lynhurtigt igennem Reykjavik lufthavn

Detroit-flyet parkerer ved gaten, døren går op og så starter lynturen igennem Keflavik lufthavn. Det går lynhurtigt med det rødbedefarvede EU pas, for jeg stryger lige igennem et par maskiner, der kan aflæse passet.

Alle Icelandair passagererne med engelsk eller amerikansk pas hænger til gengæld i en alenlang kø ved den manuelle kontrol. 

Jeg sender dem en kærlig tanke, da jeg stryger forbi. Nu kan jeg i ro og mag fortsætte ned til gate C29 i Keflavik lufthavnen, hvor Københavner-flyet afgår, mens amerikanerne og englænderne stresser i paskontrol-køen.

De venter på de sidste passagerer

Jeg sætter mig godt til rette på maskinen til København, men flyet skal ingen steder lige nu. For vi venter pænt på de sidste passagerer, for Icelandair vil gerne have dem med videre til Danmark.

De skal ikke strande i lufthavnen, så vi står i rum tid på asfalten, mens de sidste kommer ombord én efter én. 

Det kan være rart at vide, når du skal over Atlanten med Icelandair. De gør virkelig alt for at få dig med – selv når det kniber med tiden. 

Den sidste del af rejsen foregår i al ubemærkethed. Jeg slumrer lidt hen. Drikker en danskvand. Og så lander vi i København. 

Konklusion: Nemt med Icelandair

Det var nemt at rejse med Icelandair via Reykjavik. Jeg levede fint uden servering undervejs på flyveturen fra USA til Danmark, fordi jeg vidste det på forhånd.

Jeg havde spist rigtig godt i Detroit inden afrejse, så jeg nåede aldrig at blive sulten undervejs. Og kan du sove på fly, så er sådan en aftenafgang jo helt perfekt, fordi du udnytter natten til at flytransporten.