Rutetjek: Ingen smalle steder på First Class hos British Airways

Af Kenneth Karskov
Der er kaos ved Gate A18 i Terminal 5 i London Heathrow. Det er umuligt at komme igennem horderne af mennesker, som synes at tænke, at hvis bare de maser nok, så lader fyren ved gaten dem nok snart ombord. Jeg er ved gaten i sidste øjeblik. First og Club World passagererne har egentlig adgang via Fast Track, men om få sekunder starter et udsalgs-agtigt run mod BA257 til Delhi. Jeg prøver at komme igennem til Fast Track, men der bliver skubbet og maset fra alle sider, og bliver først i sidste sekund reddet af gate-agenten, som beder folk træde til side. ”Sorry for keeping you waiting…”, siger han undskyldende, da han lader mig forbi.

“Welcome onboard, Mr. Karskov”

I døren på flyet tager de pænt imod. Et venligt nik, og må jeg se dit boarding kort, efterfulgt af et ”Welcome onboard Mr. Karskov”. Jeg bliver eskorteret til mit sæde forrest i flyet og budt velkommen med et smil. Hr. 2A og Hr. 3A har allerede fundet deres pladser. Her er en skøn stilhed ombord, hvilket står i skærende kontrast til scenerne omkring boarding, men umiddelbart ligner min plads lidt noget rod. Tæppe, puder og dyne ligger og roder på gulvet, og jeg er med på, at det er alle de dele, der skal til for at give mig luftens bedste lur, men som de ligger der, tager de lige toppen af førstehåndsindtrykket. [caption id="attachment_3273" align="alignleft" width="221"] Klar til afgang! Cattier Clos du Moulin Brut Premier Cru Champagne og macadamia nødder[/caption] Sædet er lidt smallere end jeg forventede, men til gengæld er det mere privat end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Jeg har ingen fornemmelse af de to passagerer som sidder bag mig, og jeg kan kigge over på – et i øvrigt tomt – 1K, men ellers er sidder jeg tilbage med følelelse af at have det hele for mig selv. Vi letter igennem en ordentlig regnbyge, og med en plads så tæt på snuden, kan jeg høre regnen slå mod flyets krop meget tydeligere her end noget sted jeg har siddet på en 747. Det er nærmest som at sidde i en udestue og høre regnen falde på taget.

Gammel kabine

British Airways opererer i øjeblikket med to typer First Class. I 2010 introducerede de en ny First kabine, men på denne flyvning er det BA’s gamle FIRST kabine fra 1996. Dengang revolutionerede den luftfarten, men meget er sket siden da, så f.eks. er der udtag til strøm i sædet, men det kræver en særlig adapter. Den sælger de faktisk ombord, men prisen er en lille tusse (!), og den de har til låns på flyet er der desværre en, der allerede bruger. Den havde jeg ikke lige set komme. Her sidder jeg så godt som det skulle være muligt, men med en flad computer. Heldigvis kommer Hr. 2A mig til undsætning. Han har taget turen før, og kan hjælpe med både adapter til og et engelsk omformestik – for selvfølgelig kan man ikke bruge et dansk to-benet stik ombord på BA! Med mindre altså, forklarer 2A, at jeg vil nedgradere mig selv til Club World – Business – hvor de har sørget for strøm til alle passagerer og alle stiktyper. For det er den nye Club World, der er ombord, så der er problemet fikset. Hmm!

Ingen stress, ingen hastværk, ingen smalle steder

[caption id="attachment_3269" align="alignright" width="328"] Dug på bordet, rigtigt bestik og menukort[/caption] Vi er blevet en kende forsinket, da en passager har checket ind til flyet, men ikke er mødt op ved gaten. En klassiker, som betyder lidt ventetid, da der skal fem kasser med bagage ud af flyet, førend de kan finde den rigtige. Kaptajnen undskylder, men for en gang skyld generer det mig ikke det mindste. Mine tanker bliver afbrudt. ”Hot towel?”, lyder spørgsmålet. Det er egentlig en tynd undskyldning for et stykke stof, de deler rundt, men jeg tager imod, ligesom jeg gør det med slippers, nattøj og min BAg (amenity kit). Menu- og vinkortet bliver også delt rundt, og en tallerken med fire små hapsere bliver serveret. Dugen kommer på bordet, og retterne kommer ind en efter en. Der er fire forretter at vælge imellem, fire hovedretter og tre desserter, og jeg bestiller både suppe og salat til forret, derefter en Chicken Pie, så en ostetallerken og til sidst en dessert.

I himlen

Festen lukker og slukker med et godt glas Warres Colheita 1988 portvin. Et smukt glas vin, der er sød som portvin skal være, men også rummer masser af Colheitaens karakteristiske fadsmag. Jeg har alle dage været mere vild med denne form for årgangsportvin end de klassiske Vintage, som lagrer på flasken og ikke på træ. Det er en dårlig kliché, men jeg er i himlen. Kylligen var ganske vist lidt tør i det, men der er ingen grund til at klage. Retterne kommer ind en ad gangen og her er ikke noget med servering på en bakke, som på Economy og Business Class. Og du siger bare til, når du har lyst til at spise, for du er ikke pinedød nødt til at spise, når det nu passer crewet. Du bestemmer tempoet. Helt selv. [caption id="attachment_3270" align="alignleft" width="350"] BA First hovedret: “Traditional Chicken Pie and roast new potatoes with thyme and lemon” (en “British Airways Classics”)[/caption] Et par enkelte småting generer mig dog. For det første, så er mit valg af hvidvin ikke blevet loadet. For det andet så er det en tynd kop the, de serverer. Eller rettere, en kop varmt vand med et Twining’s thebrev, og det kommer alligevel bag på mig, at et flyselskab, som hører hjemme i en af verdens førende te-nationer, serverer et så billigt produkt til deres bedste kunder. Det er the af en klasse, jeg ikke ville servere derhjemme, og slet ikke havde forventet at få på First. Den er også væsentlig dårligere end den the som blev serveret i loungen, den fine “Concorde Room”.

Pyjamas party

Jeg får fat i stewardessen og beder hende gøre 1K klar til en lille lur. Vi er kun er tre på First på denne flyvning, så der er rigeligt med plads til at få både en stol og en seng. Jeg stryger på toilettet for at skifte til pyjamas, og der er to toiletter reserveret til de i alt 14 sæder heroppe, så her bliver aldrig kø. For at undgå at passagererne på de andre klasser snyder sig til at bruge de to reserverede toiletter, er gardinet trukket for og et tykt rødt bånd er elegant hængt foran gardinet. Det er altså meget tydeligt, at her går man ikke lige forbi, hvis man sidder “nede” på Business Class. [caption id="attachment_3271" align="alignright" width="300"] BA First dessert: “Warm blackberry and apple crumble with vanilla ice cream”[/caption] Jeg har altid tænkt, at det der med pyjamas på flyet er noget gøgl. Unødvendigt og opreklameret. I bund og grund opfundet for at der skal være en forskel på business og First. Så jeg er lidt skeptisk, da jeg tager den mørkeblå BA First pyjamas på, men tænker, fair nok, lad mig give det et skud. Mens jeg klæder om på toilettet, reder stewardessen op. Hun lægger sædet tilbage i en vinkel på 180 grader – helt fladt – og ovenpå kommer en lille topmadras og en dyne. Så da jeg tripper tilbage til sædet iført min pyjamas står der en seng klar til mig. Det er ikke et sæde, der er lagt ned, nej det fremstår som en rigtig seng. Wow!

Topmadras og dyne

Jeg ligger mig under dynen, om på siden og putter mig lidt. Hold op, det føles godt! Der går lidt tid inden jeg falder i søvn, og jeg når flere gange at ærgre mig over, at der ikke er længere til Indien. Damn, det skulle have været en tur til Australien det her… [caption id="attachment_3272" align="alignleft" width="319"] BA First “English Afternoon Tea”. Til morgenmad…[/caption] Jeg vågner, da der er 40 minutter til landing. Mens resten af flyet så småt gør klar til landing og er begyndt at pakke sammen, så står jeg op, går på toilettet og skifter tilbage til mit normale tøj. Og det er her, jeg opdager, hvor fantastisk det er, at sove i en pyjamas. For det var en drøm at krybe ned under dynen med nattøj på, lukke øjnene og langsomt suse af sted med 900 km/t. Efter endt nattesøvn, så skifter jeg tilbage til mit almindelige tøj efter en kort opfrisker på toilettet. Det føles så fantasisk behageligt. Og det kommer fra en som normalt aldrig sover i pyjamas, men måske jeg burde overveje det? Jeg er klar til det sidste bid luksus og her chokerer British Airways mig. Klokken er så småt blevet fem om morgenen i Delhi, men det er ikke morgenmad, der kommer på bordet. Vi fik jo frokost, da vi tog af sted, så næste logiske punkt på menuen må jo være…. “English Afternoon Tea”. Eller på dansk: kage og sandwiches! Well… det var ikke helt det jeg havde i tankerne, da jeg slog øjnene op. En god kop the og en lun croissant havde gjort det for mig, men måltiddet glider dog ned. Så med et par skønhedsfejl undervejs, så var det stadig en enestående oplevelse at indtage sæde 1A på en British Airways Boeing 747-400.


Posted

in

,

by

Tags: