Jeg har tidligere skrevet begejstret omkring produktet ombord hos det indiske flyselskab Kingfisher Airlines, bl.a. i min test af selskabets Business Class – der er i absolut verdensklasse – men også i min gennemgang af deres Economy Class.

Produktet ombord er noget af det ypperste jeg har oplevet, og derfor er det trist at læse, at Kingfisher Airlines nu er i økonomiske problemer. Flyselskabet har aldrig givet overskud, men nu er de tvunget til at sætte 15 fly på jorden fordi der mangler penge i kassen, skriver Reuters.
Kingfisher Airlines flåde er dermed skrumpet fra 69 fly i slutningen af 2010 til blot 40 maskiner ét år senere. I samme periode er der barberet 67% af børsværdien af selskabet.
Kingfisher AIrlines står overfor at indtræde i oneworld alliancen senere i år.