Malev konkurs

Ungarske Malev er bankerot

Det ungarske flyselskab Malev er gået konkurs og alle selskabets fly blev grounded kl. 05:00 imorges, skriver Reuters.

Malev har længe har haft et “til salg”-skilt hængende om halsen, men det er ikke lykkedes den ungarske regering at finde en køber til selskabet. Det endelige dødsstød kom i sidste måned, hvor Europa Kommissionen besluttede, at Malev skulle tilbagebetale adskillige millioner kroner i ulovlig statsstøtte.

Malev Hungarian Airlines var Ungarns nationale flyselskab siden 1946, og fløj flere gange dagligt mellem Budapest og København. Malev var medlem af oneworld alliancen sammen med bl.a. British Airways, Cathay Pacific og Iberia.

Det kommer blot en uge efter at det spanske flyselskab Spanair måtte give op og indgive konkursbegæring.


Posted

in

by