RSS

British Airways åbner rute til Billund

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

British Airways åbner ny rute mellem Billund og London Heathrow. Første fly lander i den jyske lufthavn d. 3. maj 2016, og derefter vil det britiske flyselskab sende en maskine frem og tilbage mellem Billund og Heathrow 11 gange om ugen.

“Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde vestdanskere en direkte rute til London Heathrow, som både er en eftertragtet forretnings- og shopping-destination, men også et vigtigt knudepunkt for rejsende, der skal videre ud i verden,” siger Peter Rasmussen, nordeuropæisk chef for British Airways.

Hos det britiske flyselskab har det længe været et ønske at sende et fly til Jylland, for at opsamle de passagerer, der skal videre til andre destinationer i Europa, USA, Afrika, Sydamerika eller andre steder i verden.

I knap 20 år har SUN-AIR fløjet mellem Billund og London i samarbejde med British Airways, men det er først nu at briterne selv stempler ind. Og det er der sandsynligvis en god grund til.

I løbet af det sidste års tid har en lang række flyselskaber meldt sig på banen med ruter til Billund – heriblandt Finnair (Helsinki), Brussels Airlines (Bruxelles), Czech Airlines (Prag) og airberlin (Berlin) – og disse tager hver især deres bid af “passager-kagen”. Ikke blot med passagerer, der skal til de respektive destinationer, men i lige så høj grad med rejsende som skal videre ud i verden.

Oveni disse selskaber kommer KLM, Air France og Lufthansa, som har været til stede i den jyske lufthavn i adskillige år, og sende jyske passagerer ud i verden via Amsterdam, Paris og Frankfurt.

Da det er ikke usandsynligt, at cirka halvdelen af passagererne på British Airways nye London-Billund rute skal videre med et andet fly, var det til sidst et spørgsmål om at melde sig ind i kampen, før kagen var spist af de andre selskaber.

Så selvom SUN-AIR i mange år har fløjet med British Airways navnet stående på flyene og med de britiske farver på haleroret, så kunne det velfungerende, men lille jyske flyselskab med dets små maskiner ikke længere tage kampen.

Derfor var det nødvendigt, at British AIrways selv åbnede en direkte rute mellem Heathrow og Billund med 11 ugentlige afgange med store, rummelige Airbus fly.

Flere nyheder

Qsuite på København-ruten - se her hvilke afgange

Af Kenneth Karskov // Så kommer luftens ypperligste Business Class produkt endelig til København. Qatar Airways præsenterer de nye Qsuites på…

Test: Aldeles glimrende tur med Turkish Airlines

Af Per Heide, korrespondent for Flybranchen.dk Skribenten har tidligere arbejdet for British Airways, Emirates og Austrian Airlines, men aldrig for Turkish…

De rejsende er klimabekymrede, men vil ikke betale CO2-kompensation

Af Kenneth Karskov // Hold fast: 8 ud af 10 danskere mener, at flyvning udgør et miljøproblem. 40% siger tilmed, at…

Dødskamp slut: Flyselskab indstiller alle flyvninger

Af Kenneth Karskov // Det indiske flyselskab Jet Airways har indstillet alle flyvninger. Langsomt, men sikkert, er luften sivet ud af…

Test: MEA var et stort og vigtigt flyselskab. Engang.

Flyselskab: Middle East Airlines (MEA)Klasse: Economy ClassRute: ME210 Paris (CDG) - Beirut (BEY)Flytype: Airbus A330-200 (reg: OD-MED)Flyvetid: 3 timer 57…

Gider du heller ikke mellemlandinger?

Af Kenneth Karskov // Tilsyneladende gider vi ikke mellemlandinger, når vi skal til Thailand. Det viser en undersøgelse lavet af Yougov…