RSS

Rutetjek: Dette er (stadig) Europas bedste Business Class

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Det er 14 grader udenfor. Det regner, er mørkt og vejret kan bedst beskrives som typisk dansk efterår. Klokken er kvart i seks om morgenen, da jeg træder ind i Københavns Lufthavn med planen om at skifte det triste danske vejr ud med lidt sensommer i Istanbul.

Der er faktisk flere mennesker i lufthavnen end jeg regnede med sådan en tidlig lørdag morgen. Der er kø ved sikkerhedskontrollen, kø i det tax-free supermarked og kø ved paskontrollen. Kø kø kø.

Alligevel går det relativt nemt at komme ud til Non-Schengen delen af lufthavnen, så nogle minutter over seks står jeg på den anden side af paskontrollen. Der er planmæssig afgang med TK1788 kl. 06:45, og på tavlen kan jeg se, at flyet allerede boarder.

Det er altså tre kvarter før afgang, hvilket virker tidligt. Så jeg gør det som flyrejsende ind i mellem gør, men som ikke kan forklares med andet end en blanding af hovmod, stupiditet og blandede erfaringer fra lufthavne rundt om i verden: Jeg antager, at jeg ved bedre.

Jeg har flere gange i mit liv skyndt mig ud til fly, hvor der stod ‘boarding’ på skærmene, for så at nå ud til gaten og erfare, at ombordstigning langt fra er startet. Så står man dér og tænker, hmm, man kunne da alligvel godt have nået en kaffe.

En kop kaffe i Primeclass Lounge i Københavns Lufthavn inden afgang (foto: Kenneth Karskov(

Så jeg tænker, at grunden til, at de skriver “boarding” så tidligt, må være fordi passagerer med Turkish Airlines connecter til de vildeste steder i verden. Derfor vil de gerne have samlet folk ved gaten i god tid for at få styr på alt papirarbejdet. Turkish Airlines flyver til flere rejsemål end noget andet flyselskab, så næsten uanset hvor du skal hen, kan du kommer dertil med en af de tyrkiske maskiner.

Det giver en nogle spændende visaregler at holde snor i, særligt på vegne af de passagerer, der har checket ind på nettet. De kommer ikke nødvendigvis forbi skranken i afgangshallen, og hvis de blot rejser med håndbagage, så bliver de først checket ved gaten for gyldig rejsehjemmel, som det så fint hedder. Det tager nogle gange lidt ekstra tid.

Med det i baghovedet beslutter jeg mig for lige at svinge forbi loungen for at få en kop kaffe. På trods af, at der står “boarding” på skærmene.

Der er røræg, bønner, brød, ost, pålæg og meget andet på buffetten i Primeclass loungen i Københavns Lufthavn (foto: Kenneth Karskov)

Turkish Airlines sender deres rejsende hen i Primeclass loungen, som ligger efter paskontrollen. Det er perfekt, for det betyder, at alle formaliteter er overstået og alle potentielle køer er forceret, når man går ind ad døren til loungen.

Herinde er der morgenbuffet med røræg, bønner, boller, ost, pålæg og så videre, men jeg nøjes med en dobbelt espresso og et glas vand. Der går dog ikke mange minutter førend jeg kan høre, at der bliver kaldt over lufthavnens højttaleren med sidste udkald til “passagerer med Turkish Airlines TK1788 til Istanbul”.

Hov, det er jo mig…!

Der er ellers stadig 35 minutter til afgang, men jeg drikker ud og går til gaten. Meget mere end fem minutter i Primeclass loungen blev det ikke til, og selvom jeg ikke er den allersidste ude ved flyet, så taler vi om en af de 5-10 sidste. Kort efter jeg har sat mig til rette, kan jeg høre personalet melde “boarding completed” over højttaleren.

Du kan se fire knapper til højre i armlænet, som er sædets kontrolpanel, samt den sorte fjernbetjeningen til underholdningssystemet (foto: Kenneth Karskov)
Der er fantastisk benplads på Business Class med Turkish AIrlines (foto: Kenneth Karskov)
Fire knapper styrer sædets forskellige funktioner (foto: Kenneth Karskov)

Vel ombord på Boeing 737-flyet til Istanbul bliver jeg mindet om, hvorfor jeg ofte sætter Turkish Airlines højt på listen blandt de europæiske flyselskaber.

Lad os starte med pladsen.

Turkish Airlines har smidt store lænestole ind på Business Class. Det er fedt. På de europæiske flyvninger er det ellers normalt, at selskaberne disker op med “Euro-Business” modellen, som er et helt almindeligt flysæde, men med midtersædet spærret “for your comfort” (jeg kigger på jer, Lufthansa, Air France og British Airways).

På Turkish Airlines TK1788 til Istanbul er der fire rækker med ekstra brede sæder og oceaner af benplads. Sædet kan lægges tilbage, benstøtten kan foldes ud og det hele styres ved hjælp af et lille betjeningspanel. Et par tryk her og din plads på flyet bliver til en lænestol. Det er altså perfekt til sådan en tre timers flyvning, og den her indretning gør det tydeligt at mærke forskellen i forhold til økonomiklassen.

(En lille note er på sin plads her: Turkish Airlines har en enkelt afgang på dagen, hvor de også kører “Euro-Business”-stilen med almindelige flysæder og frit midtersæde på Business Class. Det er fint – men slet ikke lige så fedt som det her. Læs om den anden oplevelse her: https://www.flybranchen.dk/test-turkish-airlines-koebenhavn-istanbul-paa-business-class/)

Lad mig også lige rose en anden ting hos Turkish Airlines. Det her… avisbordet ved gaten.

De danske aviser var væk, da jeg træder ombord som en af de sidste, men der var masser af tyrkiske aviser at vælge mellem (foto: Kenneth Karskov)

Det emmer næsten af gode gamle dage at få tilbudt en papiravis. Bordet med aviser står ved indgangen til flyet, og jeg ser mange som napper lidt læsestof til turen.

Da jeg kommer forbi (som en af de sidste passagerer) er der kun tyrkiske aviser på bordet. Så jeg kan faktisk ikke sige, om der også var danske aviser på bordet til de første, der gik ombord.

Velkomstdrink inden afgang fra Københavns Lufthavn. Der er flere valgmuligheder, bl.a. denne friske “Limonata” (foto: Kenneth Karskov)

Allerede inden flyet har forladt gaten i Københavns Lufthavn har personalet været henne ved min plads og hilse på. Jeg bliver tilbudt en velkomstdrink og siger jatak til et glas “Limonata” – en frisk limonade med mynte, der serveres kølig.

Menukort, en lille pose nødder og hovedtelefoner bliver også delt rundt, og enkelte passagerer beder om tæpper, som hurtigt bliver fremskaffet. Klokken er stadig kun kvart i syv om morgenen, så mange putter sig lidt inden take-off.

“Flyvetiden er beregnet til to timer og 40 minutter”, lyder det over højttaleren. Længere tager det ikke at flyve til Istanbul denne morgen, og da vi skal nå både morgenmad, en film og lidt hvile på turen, så må vi hellere se at komme i gang.

Maden på denne tidlige afgang er et tyrkisk morgenbord. Det består af frisk appelsinjuice, frugtsalat og fire små skåle med henholdsvis honning fra Erzincan, landsmør fra Trabzon, marinerede oliven fra Hatay og en creme af soltørrede tomater.

Der kommer også en tallerken ind med et par oste og nogle skiver tomat og agurk. Der er tale om regionale tyrkiske oste, så her er en gedeost med urter samt lagret Edirne, der er en fetavariant.

Der kommer lune rundstykker, croissanter og wienerbrød rundt, og kaffe eller te bliver naturligvis også serveret, og således er morgenen godt i gang.

Traditionel tyrkisk morgenmad på flyet til Istanbul (foto: Kenneth Karskov)

Et kvindelig besætningsmedlem stikker hovedet forbi for at spørge til mine preferencer med hensyn til den varme ret. Der er to valgmuligheder, enten “Gözleme” eller “Börek”.

Begge dele er tyrkiske specialiteter. Det ene er et grillet brød med ost, mens det andet er en slags bagværk med ost og spinat. Jeg prøver kræfter med sidstnævnte, “Börek”, som kommer med stegte champignon og en skive grillet peberfrugt.

Den lune hovedret er “Börek”, som er tyrkisk bagværk med ost og spinat (foto: Kenneth Karskov)

Så langt, så godt. Men nu stikker det af… for efter maden ruller personalet ned igennem kabinen med den hårde spiritus. Cognac, whisky og det der er værre.

Det må være en fast del af servicekonceptet, for jeg har også set det på dagens sene afgange, hvor det er ret fedt med en rullende bar. Et kig på uret afslører dog, at klokken ikke engang er tæt på ni om morgenen nu, så er det aaaalt for tidligt til en cognac.

Et glas champagne er en anden sag, og det tager jeg gerne imod, men jeg venter lige et par timer med den hårde spiritus.

Du kan få helt almindelig flykaffe eller en kop stærk tyrkisk kaffe (foto: Kenneth Karskov)

Til gengæld vil jeg meget gerne have en kop tyrkisk kaffe. Det mandlige besætningsmedlem tager beredvilligt imod bestillingen og kommer kort efter tilbage med en lille kop med utrolig stærk kaffe.

Kaffegrumset hæger op ad siderne på den lille kop, der kommer ind på en bakke med et glas vand og et stykke Turkish Delight. Tanken er, at kaffen skal lægge sig i bundet af koppen, inden man drikker den. Den skal lige have lov at “sætte sig”.

Efter sådan et måltid er det blot at fyre op under den lille skærm og læne sædet tilbage. Vejret er godt, så der er faktisk en skøn udsigt på turen, men der er også lige tid til en film, lidt afslapning, måske en kort blunder.

Der er en skærm med masser af film, tv og spil (foto: Kenneth Karskov)

Flyet lægger an til landing ved 12-tiden lokal tid i Istanbuls splinternye lufthavn. Det er det gode ved den tidlige morgenafgang, for selvom man skal op klokken fire om natten, så har man stadig en masse af dagen tilbage til at opleve Istanbul.

At flyet lander i den nye Istanbul International Airport er heller ikke helt uvæsentligt. For det første fordi den nye lufthavn ligger et stykke længere væk fra centrum end den gamle, og det kan give længere transporttider. For det andet fordi den nye lufthavn løser et problem for Turkish Airlines.

Mens produktet ombord på Turkish Airlines i mange år har holdt et højt niveau, så har den gamle Istanbul lufthavn (Atatürk Airport) været produktets akilleshæl.

Når man som Turkish Airlines gerne vil tage kunder fra de store mellemøstlige flyselskaber, så er man i direkte konkurrencen med nye, moderne kæmpe-lufthavn i Doha og Dubai. Ankomst, afgang- og transferoplevelsen i den gamle Istanbul lufthavn var ganske enkelt ikke lige så attraktiv som konkurrenternes, så det blev oplevet som federe at flyve via Qatar eller Emiraterne.

Der står flasker med Molton Brown sæbe og creme på Business Class toilettet (foto: Kenneth Karskov)

Istanbul Atatürk Airport var overfyldt, slidt og mørk. Den store lækre Turkish Airlines lounge i den gamle lufthavn var altid et lyspunkt, men de mange busser ud til flyene og de nærmest endeløse vandringer i lange smalle gange var sjældent en stor oplevelse.

Den nye lufthavn løser mange af problemerne. Nu har tyrkerne fået en hub som kan tage kampen op med de fleste, og Istanbul har fået en lufthavn, der kan hjælpe byen med at opfylde ambitionen om at blive et kæmpe knudepunkt for flytrafik mellem Europa og Asien.

Dermed er det også tid til at gøre status over turen med Turkish Airlines på Busines Class: Det er fremragende. Champagne, luksusmad, lounge og masser af plads er stikordene, og der er virkelig stor forskel på Business og Economy Class hos Turkish Airlines – hvilket er positivt ment.

For Economy Class er også god ombord på Turkish Airlines. Jeg har været meget begejstret for oplevelsen bag gardinet, men pointen er mere, at mens mange selskaber springer over hvor gærdet er lavest med Business Class, så gør Turkish Airlines en dyd ud af at levere en luksuriøs oplevelse på de forreste sæder.

Ankomst i den splinternye internationale lufthavn i Istanbul (foto: Kenneth Karskov)
Der er lang vej fra landingsbanen ind til terminalen og på vejen møder man andre Turkish Airlines fly (foto: Kenneth Karskov)

Disse anmeldelser bliver tit læst

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5