Der er intet at udsætte på Economy Class produktet hos SWISS - turen føles bare meget lang (foto: Kenneth Karskov)

Rutetjek: Laaaang tur med SWISS til USA

Af Kenneth Karskov

Elleve timer og 40 minutter. Det er et halvt døgn. Jeg glemmer nogle gange hvor lang tid, det tager at flyve til den amerikanske vestkyst.

Og turen bliver bestemt ikke hurtigere af, at jeg rejser via Zürich med SWISS til San Fransisco. Tværtimod, men der var penge at spare, så det Lufthansa-ejede schweiziske flyselskab fik mine sparepenge, og jeg fik en billet til USA.

Med det i baghovedet skal man være et skarn, hvis man ikke et kort øjeblik overvejer en opgradering på den lange flyvetur. Lidt mere luksus for en lille skilling ekstra ville være rart, ikk’?

Inde på SWISS’ hjemmeside er der da også en auktion over eventuelt ledige sæder på Business Class, men minimumsbuddet er kr. 6.500,- for en opgradering på Zürich-San Fransisco strækningen alene.

Der er kø ved gaten for at komme ombord på flyet til Los Angeles (foto: Kenneth Karskov)

Det er for pebret, alligevel. Og hele idéen med at spare lidt ved at rejse over Zürich går jo også helt fløjten på den måde, så jeg lader være.

Det havde nok heller ikke givet noget, for i gaten i Zürich lufthavn står der en Business Class passager, som er blevet nedgraderet. SWISS har tilsyneladende overbooket Business Class, så hun skal ned til os andre.

Av, for den… hun ser ikke tilfreds ud. Det forstår man sådan set godt, for uden at tale dårligt om Economy Class hos SWISS, så er et halvt døgn længe at tilbringe i et økonomiklasse sæde – især hvis man havde set frem til at tage turen på Business.

Boeing 777 flyet er klar til afgang i Zürichs internationale lufthavn (foto: Kenneth Karskov)

Nuvel. SWISS LX38 til San Fransisco foregår ombord på en Boeing 777-300ER. Det er de nyeste fly i SWISS flåden, og kabinen ser da også næsten ny ud.

Schweizerne kører en nedtonet stil med lysebrunt stof, mørkebrunt læder på nakkestøtterne og grå plastflader omkring sædet. Der er ikke meget spræl over det, men man kan omvendt mene, at det er roligt for øjet.

Economy Class kabinen er indrettet 3-4-3, så flyet et proppet med sæder og alle pladser er taget på dagens flyvning.

SWISS Boeing 777-300ER flyet er indrettet 3-4-3 (foto: Kenneth Karskov)
Benpladsen er godkendt. Der er fin plads til knæene (foto: Kenneth Karskov)

Komforten fejler som udgangspunkt ikke noget. Benpladsen er godkendt. Sædet kan faktisk lægges et godt stykke tilbage og en pude samt et tæppe ligger klar allerede ved afgang. Efter gængs Economy Class standard er produktet fint.

Skærmen er stor og rummer en række gode film. Jeg spotter hurtigt at de har loadet Bohemian Rhapsody, filmen om bandet Queen og sangeren Freddie Mercury. Det er en vidunderlig musikfilm, og alene dér venter der to gode timer i selskab med en af musikkens allerstørste navne.

Må jeg i øvrigt ikke anbefale dig at medbringe egne hovedtelefoner? For det første fordi de små ørepropper, som SWISS udleverer gratis, ikke gør dig glad. For det andet fordi et par gode støjreducerende hovedtelefoner, kan fjerne langt det meste af støjen fra flyet, og det er virkelig rart.

Alle passagerer har egen skærm samt USB stik til opladning af telefoner (foto: Kenneth Karskov)
Hovedtelefonerne er til gengæld den helt billige slags, så du bliver glad for at tage dine egne med hjemmefra (foto: Kenneth Karskov)

Men efter jeg har set Bohemian Rhapsody er der stadig 9,5 time tilbage af turen… Puha! Personligt har jeg aldrig været rigtig vild med lange dagsflyvninger, for det føles som om, man er i luften i en evighed. Natflyvninger er mere min ting: Stig på om aftenen, spis lidt mad, sov et par timer, få morgenmad, stå af.

Så turen fra Schweiz til den amerikanske vestkyst er lang. Der er afgang fra Zürich kl. 13:15 og ankomst i San Fransisco et halvt døgn senere, lokal tid kl. 16:15.

Vi taler dagsflyvning, mennesker til alle sider og en ekstra lang tur, fordi jeg allerede har brugt et par timer på at komme til Zürich (læs om den korte rute fra København til Zürich her: Rutetjek: SWISS indenfor Europa er slet ikke dårligt).

Turen starter med en drink – og der er fri bar på hele turen (foto: Kenneth Karskov)

Nuvel, ombord på SWISS LX38 til San Fransisco tager personalet hul på dagens forestilling med en runde drinks. Perfekt! Jeg napper en Gin Tonic, men her er da også både øl, vin og prosecco. SWISS kører efter det gode, gamle princip hvor al mad og drikke er gratis på flyet, så kreditkortet kan blive i lommen under hele turen. Det er god stil!

Næste punkt på programmet er frokosten. På en lang flyrejse er maden jo nærmest at regne som en del af underholdningen, så jeg går all-in på forplejningen og har derfor forudbestilt et af SWISS ‘a la carte’ måltider. Det skal gøres inde på flyselskabets hjemmeside inden afrejse.

Jeg har bestilt “Swiss Traditional Meal” til kr. 260,- på forhånd (foto: skærmprint)

Maden er som udgangspunkt gratis hos SWISS – på både de korte og lange flyvninger – men schweizerne tilbyder også seks forskellige gourmet-måltider til en merpris på mellem kr. 190,- og kr. 325,-.

Disse a la carte måltider spænder over burger, sushi, steak, vegetar, helse til et traditionelt schweizisk måltid. Sidstnævnte fanger min interesse, og jeg har tidligere eksperimenteret med disse luksusmåltider hos moderselskabet Lufthansa (læs mere: Er flyselskabernes “luksusmåltider” pengene værd?), så jeg bider på og giver luksusmaden et skud hos SWISS.

Den traditionelle anretning fra Schweiz til 260 kroner er en tre-retters menu med et par schweiziske oste og en skive pærebrød samt en salat med æg til forret. Hovedretten er alpeklassikeren Zürcher Kalbsgeschnetzeltes, der er strimler af kalvekød i en fyldig sauce, traditionelt lavet på hvidvin og fløde. Til dessert er der chokolademousse med hindbærkompot, og de tre ting i kombination med hinanden lyder jo jo ikke helt skidt.

Sådan her ser beskrivelsen af mit a la carte måltid ud på SWISS hjemmeside (foto: skærmprint)

A la carte måltiderne bliver serveret før den almindelige mad. Så inden serveringsvognen ruller igennem kabinen med de “normale” måltider, så får jeg udleveret mit Swiss Traditional Meal.

Det burde jo faktisk være en fordel, men til min overraskelse er det faktisk ikke fedt at få maden serveret som en af de første.

Bakken med mit a la carte måltid er ellers rigtigt fin. Det er tydeligt at a la carte bakken er større end de måltider, som SWISS serverer gratis på turen til San Fransisco.

For kr. 260,- ekstra serverer SWISS et traditionelt schweizisk måltid (foto: Kenneth Karskov)

Problemet er, at jeg ikke får noget at drikke til maden. Drinksvognen kører nemlig først igennem kabinen efter ALLE passagerer har fået mad, og på et fyldt fly tager det sin tid.

Så jeg sidder dér med mit 260 kroners måltid og kan glæde mig over at have fået et rigtigt glas – ikke plastglas, men rigtigt glas – jeg har bare ikke noget at hælde i det.

Det er lidt et antiklimaks, for enten skal jeg vente på drikkevarerne, mens maden bliver kold. Eller jeg skal spise nu uden noget at drikke til.

De andre passagerer får i mellemtiden valget mellem en kyllingeret eller grøn karry med grøntsager. Med andre ord: Kød eller vegetar. Jeg smager den grønne grøntsagskarry, som virkelig er god, for den er både stærk, smagfuld og fuld af sprøde grøntsager. Opskriften er udviklet i samarbejde med verdens ældste vegetarrestaurant, Hiltl, som ligger i Zürich og har eksisteret siden 1898.

Jeg vil faktisk sige, at denne ret smager bedre end mit a la carte måltid. Størrelsen på den gratis bakke er til gengæld markant mindre, og du kan bruge flybordet under bakken som reference for størrelsesforholdet. Tilbehøret til det gratis standardmåltid er også mindre interessant end på min gourmet-bakke.

Standard måltid på Economy Class hos SWISS til USA – skønt at se, at schweizerne holder fast i metalbestikket og ikke er gået over til plast (foto: Kenneth Karskov)

Herfra er det blot et spørgsmål om at finde ro og prøve at få tiden til at gå. Finde den bedst mulige stilling i stolen, se en film, blunde lidt, slappe af. Jeg er lige væk i en halv times tid, vågner så igen og finder aldrig ind til roen igen, førend flyet lander.

Så jeg er vågen til alle elementerne af kabineservicen på denne tur. Jeg kommer godt rundt i underholdningssystemet og får lige tjekket flyets wifi ud. Det koster penge at være på nettet, og tilsyneladende er jeg ikke desparat nok efter en af internettets kattevideoer til at punge ud for den seervice.

En pakke med 20MB dækker et par tekstbeskeder og koster 9 schweizerfranc (ca. 62 danske kroner), mens prisen stiger til 19 CHF (ca. 130 danske kroner) for 50 MB og 39 CHF (ca. 265 danske kroner) for 120 MB.

Det rækker stadig ikke til at se film på nettet, men duer til lidt sociale medier, et par mails og lidt browsen rundt.

Det koster minimum 9 schweizerfranc (ca. 62 danske kroner) at gå på nettet på SWISS flyet til USA, og prisen stiger hurtigt.

11 timer er mange timer at sidde inaktivt i et flysæde, så jeg skal op at stå et par gange undervejs. Jeg henter en kop te i flyets bageste køkken, går på toilettet eller er nede og nappe en chokolade fra slikskålen. Der står en lille kurv bagest i flyet med slik og snacks, som man må forsynes sig fra – og også det er ganske gratis.

Halvvejs på flyveturen kommer personalet rundt med Mövenpick is. Lyset er slukket i kabinen, men mit indre ur fortæller mig, at det stadig er dag, så jeg nyder jordbærisen til en film mere.

Fire timer før afgang bliver der serveret en lille sandwich (foto: Kenneth Karskov)

Personalet er både søde, imødekommende og smilende. De er gode til at komme rundt med vand og snacks, og fire timer før landing er de på banen igen. Denne gang med små sandwiches, og du kan vælge mellem enten ost eller pastrami sandwich.

Så det er ikke fordi du kommer til at sulte undervejs. Der er mad, drikke og underholdning i stride strømme, men det er og bliver bare en lang flyvetur.

Sidste måltid på turen til San Fransiso er en lun pizza (foto: Kenneth Karskov)
Sådan ser den ud: En indbagt pizza med tomat og grillede grøntsager (foto: Kenneth Karskov)

Så kunne man godt tro, at det ligesom var slut der, men nej. To timer før landing er der mere mad, og turens sidste måltid er små lune pizzaer. Jeg beder om en øl til maden, men de er simpelthen løbet tør!

Personalet tjekker endda i Business Class, og der er der heller ikke nogen øl tilbage. Uden det har været en vild fest, så er det altså lykkedes os at drikke SWISS ud af huset.

Deri ligger også en pointe omkring en dagsflyvninger. Folk er vågne det meste af tiden, for døgnrytmen signalerer aktivitet og ikke hvile. Der bliver spist og drukket mere end på en natflyvning, og lige præcis derfor er det rart med et flyselskab som SWISS, hvor al forplejning er inkluderet i rejsens pris.

Det er langt fra Europa til den amerikanske vestkyst (foto: Kenneth Karskov)

Posted

in

, ,

by