I løbet af 2011 vil to nye flyselskaber modtage deres første eksemplarer af Airbus 380. Det drejer sig om de to asiatiske SkyTeam medlemmer Korean Air og China Southern Airlines.
Korean Air fylder blot 407 sæder i deres Airbus 380
Normalt er det med pomp og pragt at nye selskaber tager imod deres nye flagskib. De første to selskaber, der fik den store fugl i flåden, kæmpede en indædt kamp om den mest spektakulære indretning. Singapore Airlines kom med suiter, hvor det er muligt at lukke døren bag sig, og Emirates installerede brusekabine til First Class passagererne og en bar lige bag Business Class sektionen.
På den måde blev det understreget, at det var tale om et helt særligt fly. Så en del af spændingen ved nye leverancer knytter sig til indretningen, og her kommer Korean Air på banen med to interessante tiltag.
For det første så propper de kun 407 stole i det store fly. Det er det laveste antal sæder blandt alle operatørerne af Airbus 380! Sæderne er fordelt med 12 på First Class, 94 på Business og 301 på Economy.
Den andet nyskabelse er, at Business Class passagererne får det øverste dæk helt for sig selv. Så hele første sal går til 94 “Prestige Class” sæder med 74 tommer (188 benplads) mellem sæderne. Det er første gang et flyselskab bruger hele øverste dæk udelukkende til Business Class.
De 12 First Class sæder får plads forrest i underetagen, og umiddelbart bagved kommer Economy med 301 sæder. Korean Air skriver i deres pressemeddelse, at Economy Class passagererne får generøse 34 tommer mellem sæderne. Standarden på Economy er efterhånden nede på 31-32″, så der er næsten ti centimeter mere benplads end på et almindeligt langdistancefly!
Korean Air har bestilt i alt ti Airbus 380 og vil få det første fly til maj. Til en start bliver det sat in på de korte østasiatiske ruter, og en af de første destination bliver således Tokyo. Fra august er det planen at sætte flyet ind på ruterne til USA og Europa.
Jeg har tidligere beskrevet, hvordan Premium Economy synes at være blevet ‘det nye sort’ i flybranchen. Flere og flere flyselskaber introducerer denne mellemklasse på deres langdistancefly, og der findes ikke det flyselskab med respekt for sig selv, der ikke har overvejet idéen.
Et af de selskaber, der senest har indført Premium Economy, er Air France. I efteråret 2009 lancerede franskmændene ‘Premium Voyageur’ i deres long-haul flåde, og om nogle dage jeg får selv fornøjelsen af at afprøve produktet på en Boeing 777 fra New York til Paris. Det bliver med stor interesse og jeg vil naturligvis rapportere fra turen her på bloggen (læs anmeldelsen her).
Air France 'Premium Voyageur' kabine
40% mere plads I forhold til almindelig økonomiklasse lover Air France 40% mere plads på Premium Voyageur. Som udgangspunkt er der sat 22 Premium stole ind på samme plads på flyet, hvor de normalt ville klemme 40 økonomiklasse sæder ind.
Billedmaterialet afslører en stol med en fast skal omkring, og det betyder, at man ikke bliver udsat for at passagereren i sædet foran knalder sædet tilbage midt i maden.
Med introduktionen af Premium Voyaguer har Air France nu fire klasser ombord på de oversøiske flyvninger: La Première (First Class), Affaires (Business Class), Premium Voyageur (Premium Economy) og Voyageur (Economy).
Som Business Class “i gamle dage” Der er efterhånden kun et fåtal af flyselskaber, der stædigt fastholder First Class, og Air France er en af dem. Til sammenligning har SAS forlængst afskaffet den fineste klasse ombord, fordi folk der rejser til og fra Skandinavien ikke vil betale for at flyve på første klasse.
Med introduktionen af Business Class i firserne – en kabine der oprindelig var tænkt som en klasse et sted mellem Economy og First Class – var den dyre luksusklasse blevet overflødig, mente SAS. Hos mange flyselskaber har Business Class således overtaget positionen som det ypperste produkt ombord.
Der er dog sket rigtig meget med Business Class konceptet siden introduktionen i begyndelsen af firserne. I dag er det standard på Business Class, at man sidder i en stol, der på natflyvninger kan foldes ud til en seng. At kunne ligge ned og sove var tidligere en luksus udelukkende forbeholdt First Class passagererne, men sådan er det ikke længere, og med så godt et Business produkt, som mange flyselskaber har i dag, så kan det væres svært at argumentere for, at der er brug for noget vildere.
Så Business Class er gået fra at være en mellemklasse til at være et luksusprodukt. Derfor mangler der igen en mellemklasse, og her kommer Premium Economy ind i billedet.
Business Class vs. Premium Economy Jeg faldt over en gammel beskrivelse af den Business Class kabine Air France indførte i 1983 under navnet “Le Club“. Her kan man bl.a. læse, hvordan denne lidt finere stol kunne lægges 126 grader tilbage og at sædeafstanden var 36″. Pudsigt nok, så svarer det meget præcist til Premium Voyageur af i dag (se en gammel brochure om Air France Le Club her).
Her er der 38″ benplads og sædet kan lægges 123 grader tilbage. På den måde lægger Premium Economy sig meget tæt op ad det niveau for komfort, som blev indført med Business Class i firserne. Desværre er Premium Voyageur ikke nogen billig fornøjelse.
Hvis man sidder og tænker, at det ville være helt fint at betale lidt ekstra for lidt mere plads, så vil man blive slemt skuffet. For det koster ikke bare lidt mere at få 40% mere plads, nej, typisk er prisen næsten dobbelt op i forhold til en almindelig økonomiklasse billet.
Lige nu kører Air France både vinterudsalg på Economy Class og en kampagne for Premium Voyageur, hvilket giver god mulighed for at sammenligne.
New York: Voyageur: 4145,- tur/retur Premium Voyageur: 7400,- tur/retur (78% dyrere end alm. økonomi)
Hong Kong: Voyageur: 5 975,- tur/retur Premium Voyageur: 10.350,- tur/retur (73% dyrere end alm. økonomi)
Dubai: Voyageur: 3 435,- tur/retur Premium Voyageur: 6 750,- tur/retur (96% dyrere end alm. økonomi)
Det er svært at sælge luksus i luften. I finanskrise-tider er der ikke mange firmaer, der siger god for en flybillet til 65-70.ooo for turen fra London til Sydney og tilbage igen. Så næsten halvdelen af stolene forrest i flyet står tomme, melder det australske flyselskab, og derfor tager de nu konsekvensen og fjerner First Class på mange ruter.
Den gode gamle jumbo-jet, Boeing 747′eren, vil helt få fjernet de dyre sæder, så fremover bliver det kun på super-jumboen, Airbus 380, at der vil være First Class. Og det endda ikke engang på alle 380′ere, for de nye maskiner vil bliver leveret uden First. Qantas har 12 Airbus 380 med fire klasser – First, Business, Premium Economy og Economy – mens de kommende otte Airbus 380 vil blive leveret i en tre-klasse-konfiguration med Business, Premium Economy og Economy.
Når disse ændringer er trådt i kraft bliver det kun ruterne Sydney/Melbourne til London (via Singapore) og Los Angeles, som vil have den ultimative luksusklasse ombord.
Til gengæld vil 747′erne få helt ny kabine. Med introduktionen af Airbus 380 i Qantas flåde, opfandt flyselskabet nye stole til alle klasser. Disse stole bliver nu også sat ind i Boeing 747′erne. Heri ligger også forklaringen på en del af Qantas problem, nemlig at Business Class produktet efterhånden er blevet så godt – med bl.a. stole der kan lægges helt fladt ned – så behovet for First Class er forsvundet.
Forskellen mellem Business Class og First Class er ikke længere stort, men det er prisforskellen. 30-35.000,- kr. ekstra er merprisen for at side på First fremfor Business, og så meget synes de færreste virksomheder at lidt bedre mad, mere personlig service og ekstra plads er værd.
Det er lidt af en satsning, som British Airways kommer med. Flyselskabet er i krise, verdensøkonomien er i bund, og nu kommer briterne så med lidt ny luksus til de bedst betalende passagerer. Her er tale om de få, som er villige til at betale 50.000 for at flyve til New York. En kundegruppe der er blevet mindre og mindre i løbet af det sidste halvandet års tid.
Indtil videre har ét fly fået installeret den nye First Class. Flere vil komme til senere, men det forventes at tage omkring to år før alle fly har fået installeret den nye luksuskabine. De første heldige passagerer har kunnet oplevet den nye First Class på det ene British Airways’ Boeing 777, som er blevet udvalgt til at teste den nye kabine på.
De første meldinger går på, at det er pænt, men ikke overdådigt som hos de mellemøstlige eller asiatiske selskaber. Det vil sige ingen private kabiner, ingen brusebad og ingen guld og glimmer. Derimod klassisk, underspillet britisk elegance. Se evt billeder af den nye First Class her.
Det er kun få selskaber, der har beholdt First Class. De fleste har afskaffet den forreste kabine, og gjort Business Class til deres top-produkt, men for British Airways har den ultimative luksusklasse længe været en guldkalv, som de har tjent mange penge på. I det nuværende marked er sagen dog en anden.
For det første fordi British Airways hidtidige First Class kabine er tilbage fra 1996 og dermed ser en smule umoderne ud sammenlignet med konkurrenterne, og for det andet fordi mange af de bankfolk, der sad på de dyre sæder, er røget i finanskrisen.
Så i London håber de på to ting: At den nye kabine falder i passagerernes smag, og at økonomien vender.
Der bliver satset i Istanbul. Hos Turkish Airlines trodser man krisen, så når alle andre skærer ned, så skruer de op. En lang række nye destinationer kommer til i løbet af 2010, og det lader til at det tyrkiske Star Alliance medlem har kraftigt vokseværk.
Som en spektakulær understregning af, at man hos Turkish Airlines går mod strømmen, er at flyselskabet sidste år – i kriseåret 2009 – indførte den ultimative luksusklasse, First Class, med dyr champagne, private kabiner og en stol, der kan trylles om til en 2,1 meter lang seng.
Det sker i en tid, hvor flere andre flyselskaber sætter spørgsmålstegn ved First Class, og nogle endda har afskaffet den på visse ruter (læs evt. her: “Flyselskaber kæmper med First Class“).
At der er grobund for optimismen hos Turkish Airlines, viser de seneste passagertal. I 2009 kom der 24% flere passagerer til det turkiske selskab, og Tyrkiets regering vil investere 18 milliarder i luftfart i 2010, deraf 10 milliarder på nye fly til Turkish Airlines.
Ifølge den tyrkiske avis Hürriyet vil følgende destinationer komme på rutekortet hos Turkish Airlines i efteråret 2010: Los Angeles, LAX (USA), Washington, IAD (USA), Miami, MIA (USA), Montreal, YUL (Canada), Dhaka, DAC (Bangladesh) og Ho Chi Ming City (Vietnam), Manila, MNL (Filipinerne), Colombo, CMB (Sri Lanka), Sydney, SYD (Australien) via Jarkarta, Guangzhou, CAN (Kina), Novosibirsk, OVB (Rusland), Sochi, AER (Rusland) og den anden daglige afgang til Bangkok, BKK (Thailand).
Turkish Airlines ligger ofte helt i bund rent prismæssigt, og dette har uden tvivl hjulpet fremgangen på vej. I store dele af 2009 underbød selskabet de andre selskaber på en lang række destinationer, og lige nu sælger de billige flybilletter til Bangkok til utrolige kr. 3862,- pr. voksen. Det er MEGET billigt, og langt under hvad konkurrenterne i øjeblikket kan tilbyde.
Turkish Airlines er vurderet af Skytrax til fire stjerner, og dermed i klasse med bl.a. Thai Airways, Emirates og British Airways. Til sammenligning får SAS kun tre stjerne for servicen ombord. Turkish Airlines er medlem af Star Alliance og du får således SAS Eurobonus point, når du flyver med Turkish Airlines.
Det er højtid for prisuddelinger – og flere kommer til i de kommende dage og måneder – og det får altid flyselskaberne til at sende glædesstrålende pressemeddelelser ud med budskabet om, hvor glade de er for netop denne pris. Det er nu ikke alle priserne, der er lige interessante, men det er alligevel værd lige at stoppe op og kigge nærmere på Finnair’s Business Class for den er netop blevet kåret til Nordens bedste af Business Traveler.
Business Class som fænomen har været meget omdiskuteret i årets løb. Flere flyselskaber har barslet med at afskaffe den helt på Europa flyvningerne – det gælder bl.a. Air France/KLM og SAS – mens andre har taget skridtet og fjernet gardinet, champagne og ekstra plads – det gælder Cimber Sterling, der fjernede Business Class på deres fly d. 1. september 2009 – og en enkelt genindførte Business Class i Europa, nemlig det Lufthansa-ejede, Brussels Airlines
Så selvom det kun er et fåtal af passagererne, der betaler 7.500,- for at flyve til London tur/retur på Business Class, så tiltrækker luksusklassen sig stadig masser af opmærksomhed.
Når Finnair nu vinder prisen som Nordens bedste Business Class, så er det ikke fordi konkurrencen er så hård. Ret beset, så er de vel kun oppe imod SAS og Icelandair, men det falder til gengæld sammen med, at Finnair lancerer en ny Business Class kabine, som rykker standarden for, hvad vi hidtil har set hos nordiske flyselskaber.
På Finnair’s nye Airbus 330 har de installeret en helt ny generation af stole, der kan trylles om til senge – “flat seat”, “flat bed”, “lie flatq seat” er nogle af betegnelserne for disse. Finnair har i dag allerede flat beds på hele den oversøiske flåde, men ligesom hos SAS så er de ikke helt flade. De hælder et par grader, hvilket medfører, at man kan få fornemmelsen af, at glide ned af de skrå bræt.
Sådan bliver de ikke med Finnair’s nye stole. De er helt flade! Men det er ikke engang det mest revolutionerende ved dem, det er derimod måden de er stillet op i kabinen på. For på den nye Airbus 330 er der indrettet en række enkeltsæder, hvilket giver en fantastisk fornemmelse af privatliv ombord for de som rejser alene. En tredjedel af sæderne på Business Class bliver således enkeltsæder, mens resten af stolene står to-og-to ved siden af hinanden som man ser det almindeligvis. Det er ideelt for par, der rejser sammen, så med både-og modellen får Finnair faktisk det begge fra begge verdener.
Lad os lige se lidt nærmere på den nye opstilling. Finnair’s nye Business Class kabine vil få syv rækker, opstillet i følgende konfiguration:
2 + 2 + 1 1 + 2 + 1 2 + 2 + 1 1 + 2 + 1 2 + 2 + 1 1 + 2 + 1 2 + 2 + 1
Det lader altså til, at Finnair satser benhårdt på Business Class med det nye produkt. De tager helt klart teten i det her race, og giver baghjul til SAS, som stadig har de skrå planker ombord, og Icelandair, der slet ikke kan lægges fladt ned, men blot lænes lidt tilbage.
Se billederne af : Finnairs nye Business Class her
De knækdyre sæder allerforrest i flyet er ved at udvikle sig til en hovedpine for flyselskaberne. De dyre First Class billetter er svære at få solgt, og senest har Lufthansa meddelt at de fjerner First Class på ruterne fra Frankfurt til Nanjing, Guangzhou, Osaka, Kolkata, og Accra (videre til Libreville), fra December 15, 2009 indtil den 27 marts 2010.
For at forstå, hvorfor det er svært for flyselskaberne at sælge First Class billetter, så kræver det bare et hurtigt kig på prisen: En returbillet fra København til Guangzhou (i Sydkina, ikke langt fra Hong Kong) koster over 70.000,- kroner!
Og sådan som verdens økonomi har det lige nu, så er der en del steder i verden, hvor folk har fået at vide, at de altså må rykke ned på Business Class og lige spare de 40-45.000 kroner, som er forskellen på første klasse og Business Class.
Det er dog kun 4% af Lufthansas First Class sæder, der bliver beskåret i vinterperioden. Så der er altså masser af andre ruter, hvor de ultra-rige og ultra-vigtige stadigvæk spiser caviar, drikker champagne og sover i en helt flad seng.
For et par heldige Business Class passagerer er Lufthansas problemer med First Class dog godt nyt. Det betyder nemlig, at et par passagerer vil blive rykket op på de gode sæder, og selvom servicen vil være som på Business, så er det stadig en lidt behageligere måde at rejse på.
Men at flyselskaberne slider med First Class er ikke nogen hemmelighed. Qantas gør det samme som Lufthansa på en række ruter til London, British Airways har meddelt at deres nye 777 vil blive leveret uden First Class og mange flyselskaber har i årets løb haft tilbud som “betal for Business – flyv First Class”.
Tiden er ikke til First Class i øjeblikket, men flyselskaberne tror – og håber – at det vender. For det paradoksale er, at netop Lufthansa og British Airways vil afsløre helt nye First Class kabiner næste år, og hvis de bare skal fyldes op med Business Class passagerer, så bliver det en meget dårlig forretning for flyselskaberne.
Det er iøvrigt mange år siden, at SAS afskaffede First Class på deres fly, og også flere år siden, at det sidste fly med First Class passagerer lettede fra København.