Premium Economy, Economy Extra eller Economy Plus. Kært barn har mange navne, når flyselskaberne kaster sig ud i den lidt bedre udgave af ‘monkey class’.
Lidt større sæde, lidt mere benplads og lidt bedre mad. Det er hvad Economy Class rejsende alle dage har skreget på, og flere og flere er nu klar med en kabine mellem den billige Economy Class og den dyre Business Class.
Det lyder jo forjættende. Jeg er i hvert fald i målgruppen for den slags, for efter 10-12 timer på bageste række, så betaler jeg gerne lidt mere for billetten for at gøre rejsen lidt mere behagelig næste gang.
Air France med Premium Economy: 'Premium Voyageur'
Desværre er det bare ikke sådan tingene hænger sammen. For i flybranchen ender det altid med, at en lille forbedring skal koste dyrt. Så lidt bedre forhold ombord koster i bedste fald dobbelt op.
Dermed er det uden for rækkevidde for almindelige mennesker, men det er heller ikke pointen for flyselskaberne. Her handler det om noget helt andet, nemlig at begrænse tabet mest muligt lige nu. Forretningsfolkene siver fra de dyre Business Class sæder i disse tider, og for at undgå at de sætter sig på Economy, så indfører man en Premium Economy kabine, som kan samle de frafaldne Business passagerer op.
Det begrænser tabet for flyselskabet, og forretningsfolkene får samtidig en lidt mere tålelig rejse, selvom deres firma har indført en rejsepolitik, hvor det ikke er tilladt at flyve på Business Class. Derfor er flyselskaberne så vilde med den nye klasse, og flere vil stensikkert komme til.
Senest har Air France indført “Premium Voyageur” på de lange ture fra Paris til New York JFK, Tokyo, Osaka, Beijing, Singapore og Hong Kong. Nu kommer også Alitalia med en forbedret Economy Class på deres Airbus 330. “Classica Plus” er navnet, og fra juni 2010 vil det være muligt at sidde på den nye mellemklasse på ruten Milano – Tokyo, og fra august måned også på Milano – New York samt Milano – Miami. Blandt fordelene er mere bagage, et sæde mindre i hver række og 20% mere benplads.
En god bekendt er i disse minutter på vej til London. Han skal over at se Dave Matthew’s Band i O2 Arena i London, og han glææææder sig.
Så med min naturlige interesse for fly, så spørger jeg lige til turen.
Mig: ”Hvem skal du flyve med?” Ham: ”Min kæreste!”
Blot et sekund senere går det op for ham, at det ikke var dét svar jeg fiskede efter, og han siger med et grin: ”Nårh, vi skal flyve med easyJet”.
Men det er egentlig et interessant svar, han giver i første omgang. For mange mennesker er det fløjtende ligegyldigt om det er Norwegian, SAS, easyJet eller British Airways, der skal fragte dem fra København til London.
Han skal af sted med sin kæreste, de skal sidde på et fly i to timer og det er ren og skær transport. Det var det billigste, og for dem er det destinationen, der trækker – ikke drømmen om at sidde i et metalrør i to timer.
Det udstiller med al tydelighed de problemer ”legacy carriers” står overfor. Bagage inkluderet, centrale lufthavne og alle de andre fordele som SAS og British Airways gerne vil have skal retfærdiggøre den højere billetpris, bider ikke på dem.
Hvorfor ender de op på easyJet? Fordi de var billigst!
Længere er den ikke. I hvert fald ikke i flybranchen i øjeblikket. Derfor stormer lavprisselskaberne frem, mens de traditionelle flyselskaber kæmper for livet. Norwegian, Ryanair og easyJet leverer hundredvis af millioner i overskud, mens SAS, Finnair og British Airways styrtbløder.
Når turen er slut, og de er vel hjemme i Danmark, så kan han huske han var i London. Han kan huske koncerten med Dave Matthew’s Band, men der er en vis sandsynlighed for, at han har glemt, hvilket selskab han fløj med.
Det betyder heller ikke det store. For næste gang de skal af sted, vælger de igen det billigste. Det kan være easyJet, men det kan lige så godt være et andet selskab. For som tingene er i flybranchen lige nu, så er der populært sagt kun tre ting, der afgør hvem folk flyver med.
Pris, pris og pris.
Av for den! SAS regnskabet udviser endnu dårligere tal end frygtet. Små tre milliarder er underskuddet på, og ja ja, det er da opgivet i svenske kroner, men det er stadig en hulens masse penge som forsvinder ud i den blå luft.
Topchef Mats Jansson lovede ellers, at der ikke ville komme flere spareplaner, men sådan skulle det ikke gå. Der skal fyres 600-700 mennesker, spares halvanden milliard og hentes penge på børsen igen.
Det er næsten så skidt som det kunne være for SAS, hvis aktie i løbet af dagen røg under to kroner. Det laveste nogensinde.
Forklaringen er ifølge topchefen, at det hele står meget værre til i flybranchen end forventet, men nu regner man med det går fremad.
Jeg er skeptisk. SAS ser endnu ikke ud til at have fundet ud af, hvad de vil, og lavprisselskaberne tager kunder og indtjening fra dem. Ledelsen gentager mantraet “SAS Core” med et koncept rettet mod de betalingsvillige forretningsrejsende med mange afgange og flyvninger til hovedlufthavne, men det er som om de vakler lidt i troen, når lavprisselskaberne for alvor går efter dem.
Så nogen gange vil de gerne lege med dér, hvor de har den dårligste chance for at vinde, nemlig i kampen om den laveste pris. SAS får aldrig en lavere cost-base end Norwegian. De vil altid tabe penge på en priskrig.
Så der er dystre udsigter for SAS. Og med dagens regnskab begynder de sorte skyer for alvor at trække sig sammen over det hæderkronede fællesskandinaviske flyselskab.
Kingfisher Airlines er de seneste års største succeshistorie i flybranchen. Et flyselskab, der på fem år er blevet vurderet til at være et af verdens bedste. Spørgsmålet er så, om de kan leve op til al hypen og de fem stjerner, som Skytrax har tildelt dem?
Svaret er både-og!
Kingfisher Airlines har en Airbus 330-200 inde på ruten mellem London Heathrow og Bombay. De kalder den selv for den bedste 330′er Airbus nogensinde har bygget, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret.
Economy Class – kaldet Kingfisher Class – kabinen er nok det flotteste, jeg har set. Sæderne er holdt i røde farver, stolene er placeret med 34 tommmer benplads og hver passagerer har sin egen kæmpeskærm på 10,4 tommer. Om aftenen tænder personalet for ‘mood lightning’ i kabinen, der langsomt slukker lyset og projekterer stjerner op loftet. Lækkert!
Den bedste Airbus 330 nogensinde
På ‘hardware-delen’ (se evt. Kingfisher Airlines: Fakta) skal Kingfisher have et kæmpe ‘thumps up’ med på vejen, men hvor kabinen imponerer, så mangler der lidt på det organisatoriske ombord. Service oplægget ombord er fantastisk, men det er som om, at personalet hos det unge selskab – der kun har fløjet langruter i et lille års tid – mangler lidt erfaring.
På en ni timers nat-flyvning, der tager afsted fra London klokken halv ni om aftenen, vil jeg ikke bruge halvdelen af natten på at få serveret mad. Klokken var 23 inden jeg fik min bakke, og der var vi 1700 km inde i flyvningen. Det udleverede menukort angav tre forskellige hovedretter, men mit førstevalg var udsolgt, da de nåede række 29. Maden smagte fint, og jeg nød jeg at spise af rigtigt service og med metalbestik.
Så fløj vi yderligere et par hundrede kilometer inden de hentede bakken igen. Da vi var en tredjedel inde i flyvningen havde jeg stadig ikke fået flyverbrillerne på. Som de ellers så fint havde omdelt i kabinen sammen med hørepropper og lidt andre småting.
Så det var ikke en fintunet operation som ombord på Singapore Airlines eller Cathay Pacific. Det var ikke dårligt, men der manglede lige det sidste.
Og så lad mig lige tilføje, at fri bar naturligvis er inkluderet i billettens pris. Ikke noget med ekstra betaling for alkohol eller lignende her!
Kæmpe personlig skærm til alle
Det samme gør sig gældende med underholdningen ombord. TV-skærmen er stor og flot, men filmene er ikke synderligt interessante. Det var alle nogle ældre film – bl.a. Bolt og Australia – og så er det jo fint med en stor 10,4″ skærm, men hvis ikke filmene fanger, så kan de jo komme med verdens største og bedste skærm uden det hjælper.
Spillene var heller ikke specielt gode – og var iøvrigt piv-langsomme – og entertainment systemets mere avancerede funktioner som live-tv, sms og webmail fungerer ikke endnu.
To timer før landing var der morgenmad med lidt frugt, en yoghurt og en croisant. Det betyder så, at vi vi brugte sammenlagt fem timer på spisning og fire timer på at sove. Come on, det kan I gøre bedre.
Indiens svar på Richard Branson
Det siges, at milliardæren Vijay Mallya – ejer af Kingfisher og Indiens svar på Richard Branson – personligt godkender alle stewardesser. Han har fin smag, men man sidder lidt tilbage med indtrykket af, at nogle af dem alene er valgt efter udseendet. De var entusiastiske, men det var til tider noget rod undervejs, hvor de glemte ting, arbejdede ustruktureret og ikke altid nåede at besvare ‘call buttons’.
Vijay Mallya siges ofte at flyve med sit eget flyselskab selv – selvom manden ellers har et par privatfly, hvis han vil rundt i verden – men jeg tvivler på, at han har siddet på række 29 på de seneste. Ellers ville han have grebet ind og strammet op på produktet.
Så konklusionen er, at det hele lissom er der: God benplads (34″), stor skærm (10,4″) og flot kabine. Overdådigt servicekoncept med fri bar, god mad og mange valgmuligheder.Der mangler bare lige lidt i udførslen for den er helt hjemme.
Piloterne hos Finnair er sure, så nu står flyene på jorden. Finnair strejker, og det sker lige midt i den værste tid for flyselskabet overhovedet.
Som skrevet i dette tidligere indlæg her på bloggen, så var Finnair i farezonen for at blive ramt af strejke. Den strejke er nu blevet en realitet, for de finske piloter har afvist et mæglingsforslag fra den finske rigsombudsmand, så fra i dag bliver flyene på jorden.
Mens det er en kilde til stor irritation for kunderne – på nuværende tidspunkt er over 400 flyvninger aflyst, hvilket går ud over 32.000 passagerer – så må det samtidig også være kilde til en ordentlig omgang hovedpine for ledelsen i Finnair. Selskabet giver røde tal på bundlinjen, og den tidligere topchef valgte at gå af tidligere på året, da det ikke lykkedes ham at få en aftale på plads med medarbejderne om at skære i omkostningerne, og piloterne har tre gange i træk afvist et mæglingsforslag. Sagens kerne er, at piloterne gerne vil fastholde vilkårene fra 2008-aftalen, mens ledelsen på den anden side ikke mener, at der er råd til så gunstig en aftale, sådan som flybranchen ser ud anno 2009.
Alle mandagens afgange er aflyst, og det samme gælder tirsdagens flyvninger. Kun Finnairs charterflyvninger ser ud til at gå fri af strejken.
KLM har sendt spørgeskemer ud til en lang række af deres bedste kunder, for at teste vandene. Hvor meget er de villige til at betale for mad og drikke ombord på flyet, lyder et af spørgsmålene.
Ikke overraskende har det skabt ramaskrig blandt trofaste KLM kunder. I forvejen er KLM’s forplejning ombord blevet skåret ned til et minimum, så der på de fleste korte ruter i dag, blot bliver serveret en pakke TUC kiks og lidt at drikke.
Som altid når et privilegium bliver taget fra folk, så er der protester. Forplejningen ombord er langt fra den vigtigste del af en flyrejse – og ligger langt under sikkerhed, punktlighed, osv – men det er en meget synlig del af forskellen mellem lavprisselskaberne og de traditionelle ruteselskaber.
Hvorfor flyve med ruteselskaberne, hvis man så får den samme service som på lavprisselskaberne, spørger KLM passagererne i øjeblikket sig selv. Det fascinerende ved flybranchen er, at selv en sådan forringelse af produktet kan sælges som en forbedring.
Hos SAS lød det, at nu var kunderne endnu bedre stillet, for nu kunne de selv vælge, hvad de ville have at spise. Andre selskaber fulgte trop og fjernede den gratis forplejning, bl.a. Iberia og Brussels Airlines.
Swiss og Austrian gjorde det også. I en kort periode, inden begge selskaber igen droppede idéen og genindførte den gratis mad ombord. Protesterne var for store og gevinsten for flyselskabet for lille. Faktisk forlyder det også, at SAS ikke tjener penge på at sælge mad og drikke ombord, men at det blot går i nul!
Derfor er der også KLM-passagerer som med rette peger på, at det ikke findes mange overbevisende cases med europæiske flyselskaber, der har droppet maden og derefter oplevet forrygende fremgang. Nærmest tværtimod!
Kenneth Karskov kommenterer og analyserer flybranchen.
Anerkendt kommentator af dansk og international luftfart Ofte citeret af danske medier i artikler om flybranchen Medstifter af den populære søgemaskine Viviro.com
Se Wikipedias omtale af Kenneth Karskov her
